Retorikkursus for virksomheder
Rhetorica er et af Danmarks førende retorikbureauer inden for erhvervsretorik og har siden 2002 leveret firmatilpassede retorikkurser og individuelle forløb – i hele Danmark og i udlandet. På over 20 år har vi trænet tusindvis af ledere og specialister i retorik, præsentationsteknik, argumentation og ledelseskommunikation – i ministerier, styrelser og virksomheder som Nykredit, VELUX, Danske Bank og Fødevarestyrelsen. Alle vores undervisere har en kandidatgrad i retorik, og alle kurser bygger på universitetsforskning og jeres egne cases, så deltagerne kan bruge det, de lærer, dagen efter.
Retorikkursus hos Rhetorica – kort fortalt
- Format: Firmakursus hos jer – i hele Danmark og i udlandet – hos os i København eller online
- Varighed: Typisk 1–3 dage, gerne med en pause mellem dagene, så deltagerne kan arbejde med egne opgaver
- Deltagere: Op til 15 pr. hold
- Pris: Fra 24.500 kr. pr. kursusdag ekskl. moms
- Opstart: Typisk inden for få uger
- Undervisere: Alle har en kandidatgrad i retorik samt undervisningserfaring og erfaring fra erhvervslivet
- Erfaring: Retorikkurser siden 2002 – tusindvis af kursister
- Sprog: Dansk eller engelsk
- Målgruppe: Ledere, specialister, projektledere og fagfolk, der skal præsentere, overbevise eller skrive beslutningsoplæg
Hvorfor vælge et firmatilpasset retorikkursus?
Et åbent kursus giver generelle redskaber. Et firmakursus giver redskaber, der passer til jeres hverdag. Hos Rhetorica arbejder deltagerne med deres egne præsentationer, møder og beslutningsoplæg – så de løser rigtige opgaver, mens de lærer. Når et helt team eller en ledergruppe træner sammen, får I samtidig et fælles sprog for god kommunikation, som gør det nemmere at give hinanden feedback bagefter.
Sådan foregår et retorikkursus
- Indledende møde (gratis) – Vi afdækker jeres mål, deltagere og de kommunikationssituationer, der betyder mest.
- Tilpasning – Vi designer kurset ud fra jeres cases, skabeloner og organisationskultur. Ofte taler vi med et par deltagere på forhånd.
- Kursusdage – En blanding af korte oplæg, øvelser, videotræning og individuel feedback. Vi arbejder altid med deltagernes egne opgaver.
- Opfølgning – Evaluering, en efterøvelse, der fastholder læringen, og anbefalinger til, hvordan I arbejder videre.
Vi kan typisk afholde kurset inden for få uger efter det indledende møde – hvor som helst i Danmark eller i udlandet.
Vores retorikkurser
Alle kurser kan kombineres og tilpasses.
- Præsentationsteknik og mundtlig retorik – Struktur, budskab, kropssprog og PowerPoint, der støtter i stedet for at stjæle fokus.
- Mødeledelse og bedre møder – Kortere møder med klar dagsorden, klare roller og klare beslutninger.
- Storytelling og gode historier – Fortællinger, der gør strategi og faglighed vedkommende.
- Skriftlig retorik og beslutningsoplæg – Indstillinger og notater, der bliver læst og fører til beslutninger.
- Ledelseskommunikation – Retning, mening og følgeskab – også når budskabet er svært.
- Skræddersyet kursus – Når udfordringen ikke passer ind i en kategori.
Til den enkelte: Har én leder eller specialist brug for at blive skarpere, tilbyder vi også individuelle forløb med seks træningssessioner tilpasset netop deres situation.
Udvalgte cases
Nykredit – lederakademi for 300 topledere
Nykredit havde formuleret en fortælling med seks løfter, som skulle ud at leve i hele organisationen. På et lederakademi trænede vi mere end 300 ledere i ledelseskommunikation, storytelling, gennemslagskraft og troværdighed. Resultat: Alle lederne har deres egen version af fortællingen, tilpasset deres ansvarsområde, og kan levere den med troværdighed.
VELUX – kortere beslutningsoplæg, bedre beslutninger
VELUX’ projektledere skrev beslutningsnotater på 20–30 sider til topledelsens stage gate-møder. Vi trænede dem i at sætte det vigtigste først, bruge data som argumentation og svare overbevisende på kritiske spørgsmål. Resultat: kortere beslutningsoplæg, mere effektive møder og projektledere, der træder i karakter.
Fødevarestyrelsen – færre og bedre møder
Efter en personaletilpasning skulle Fødevarestyrelsen løse opgaverne med færre ressourcer. Vi kortlagde mødekulturen med en spørgeskemaundersøgelse og udviklede værktøjer til mødeledelse, som afdelingerne forankrede i workshops. Resultat: mere effektive møder – mange steder på kortere tid end før.
Danske Bank – svære budskaber, der bliver modtaget
Group Internal Audit skulle kunne levere ”røde rapporter” og samtidig opbygge tillid. På et to-dages kursus med deltagere fra ti lande trænede vi storytelling, håndtering af modstand og vanskelige møder. Resultat: et fælles sprog og højere tillid til afdelingens rolle som både rådgiver og kontrollør.
Udvalgte cases
Siden 2002 har vi trænet ledere, specialister og hele organisationer – i ministerier og styrelser, i fagforeninger og i virksomheder. Her er et udpluk.
VELUX
Kortere beslutningsoplæg, præsentationer med gennemslagskraft og møder, der fører til beslutninger.
Læs casen →
Nykredit
Ledelseskommunikation for flere hundrede ledere på alle niveauer – fra direktion til filialdirektører.
Læs casen →Gældsstyrelsen
Fra paragraffer til kommunikation i øjenhøjde – i breve til hver femte dansker.
Læs casen →”Vi oplevede et professionelt og veltilrettelagt kursusforløb fra Rhetorica, som kombinerede høj faglighed med konkrete redskaber og meningsfulde dialoger, hvilket har gjort det nemt for os som organisation at implementere nye kommunikationsvaner.”
– Mette Thiel, chefkonsulent – sekretariatschef, Danish Life Science Cluster
Udtalelser fra vores kunder
Forløbet hos Rhetorica er det mest direkte anvendelige, jeg nogensinde har været på. Jeg har kunnet gå hjem og implementere det lærte samme dag og har oplevet den positive effekt af at holde bedre taler, bedre møder, og i det hele taget blive skarpere og mere bevidst om min kommunikation.
Esben Egede RasmussenDirektør, FødevarestyrelsenLæs casen →Tak for en rigtigt god leverance på akademiet! Tilbagemeldingerne er overvældende positive!
Lars HoffmannChefkonsulent og ansvarlig for ledelsesakademiet, NykreditLæs casen →Vi har på kurset fået enkle, men virksomme værktøjer, som vi kan bruge i hverdagen. Vores mindset er blevet udfordret, og vi har fået øje på, hvad vi kan gøre anderledes.
Dorthe TolborgChief Audit Executive, Danske BankLæs casen →Rhetorica leverer effektiv og stærk rådgivning. Og det er på samme høje internationale niveau hver gang. […] Deres sparring har hjulpet flere topledere hos os med at håndtere svært kommunikative udfordringer.
Jette Lis JensenGroup Director, Communications & HR, CembritVi oplevede et professionelt og veltilrettelagt kursusforløb fra Rhetorica, som kombinerede høj faglighed med konkrete redskaber og meningsfulde dialoger. Et inspirerende og værdifuldt forløb.
Mette ThielChefkonsulent – sekretariatschef, Danish Life Science ClusterRhetoricas undervisningsform og indholdet rækker ud efter en bred skare af forskellige faggrupper […] så man tager noget nyt med sig hjem – lidt klogere end da man kom. Rhetorica kan varmt anbefales.
Sisse W. JensenBeskæftigelses- og integrationsforvaltningen, Københavns KommuneUnderviserne
Alle Rhetoricas undervisere har en kandidatgrad i retorik kombineret med undervisningserfaring og erfaring fra erhvervslivet. Det betyder, at de både kender forskningen bag redskaberne, ved hvordan voksne lærer, og forstår de situationer, jeres medarbejdere står i – fra bestyrelsesmødet til ølkassetalen.
Siden 2002 har vi undervist på alle niveauer – fra specialister og projektledere til direktioner og bestyrelser.
Ofte stillede spørgsmål om retorikkurser
Hvad lærer man på et retorikkursus?
På et retorikkursus lærer man at kommunikere klart og overbevisende – at strukturere et budskab, tilpasse det til modtageren, argumentere troværdigt og bruge krop og stemme. Hos Rhetorica træner deltagerne det på deres egne præsentationer, møder og tekster.
Hvad koster et retorikkursus?
Et firmatilpasset retorikkursus hos Rhetorica koster fra 24.500 kr. pr. kursusdag ekskl. moms for op til 15 deltagere. Prisen afhænger af kursets længde, graden af tilpasning og om der indgår individuel feedback eller opfølgning.
Kan kurset holdes hos os?
Ja. De fleste af vores kurser holdes hos kunden – i hele Danmark og i udlandet. Vi kan også afholde kurset i København eller online.
Hvor hurtigt kan I afholde et kursus?
Typisk inden for få uger efter det indledende møde.
Hvem underviser?
Alle vores undervisere har en kandidatgrad i retorik kombineret med undervisningserfaring og erfaring fra erhvervslivet.
Holder I åbne kurser, man kan tilmelde sig enkeltvis?
Nej, vi laver udelukkende firmatilpassede kurser. Har en enkelt medarbejder brug for træning, tilbyder vi individuelle forløb.
Hvor lang tid tager et retorikkursus?
Typisk 1–3 dage. Vi anbefaler ofte at dele kurset op, fx 2+1 dage, så deltagerne kan afprøve redskaberne i hverdagen mellem kursusdagene.
Kan kurset holdes på engelsk?
Ja. Vi underviser både på dansk og engelsk og har erfaring med internationale hold.
Hvad betyder det, at undervisningen er forskningsbaseret?
Vores redskaber bygger på forskning i retorik, argumentation, adfærd og læring – ikke på trends eller personlige meninger. Det betyder, at metoderne er dokumenterede, og at deltagerne får forklaret, hvorfor de virker.
Tag kontakt
Lad os tage en snak eller udfyld kontaktformularen