Handelsbetingelser
Disse handelsbetingelser gælder for alle ydelser, som Rhetorica ApS leverer – kurser, workshops, oplæg, individuel træning og rådgivning – medmindre andet er aftalt skriftligt.
Senest opdateret: oktober 2026
1. Tilbud og priser
- Vores tilbud er gældende i 14 dage, medmindre andet fremgår af tilbuddet.
- Prisen omfatter udarbejdelse af tilbud, indledende møde, administration, fakturering og evalueringsmøde.
- Alle priser er ekskl. moms og ekskl. forplejning. Vi forudsætter, at I stiller lokaler til rådighed for kursusaktiviteter.
- Ved brug af specialkonsulenter eller ved særlige rådgivningsydelser kan prisen afvige fra tilbuddet.
2. Lokaler og udstyr
Når vi afholder kurser eller individuel træning hos jer, skal vi bruge:
- kursuslokale og eventuelt ekstra mødelokaler efter aftale
- tv-skærm til pc eller lærred og projektor
- højttalere eller lydanlæg
- flipover eller whiteboard.
Kontakt os gerne inden kursusstart, hvis I har spørgsmål til rammerne.
3. Transport og overnatning
Ved opgaver uden for Storkøbenhavn tillægges:
- 500 kr. pr. påbegyndt transporttime samt udgifter til bil (statens takster), broafgift, tog, fly og lignende
- 1.000 kr. pr. overnatning til forplejning og småfornødenheder samt udgifter til hotel.
4. Fakturering og betaling
- Betalingsfristen er 14 dage fra fakturadato.
- Individuelle forløb faktureres fuldt ud ved bestilling.
- Ydelser op til i alt 100.000 kr. faktureres fuldt ud, når ydelsen er afsluttet.
- Ydelser mellem 100.000 kr. og 500.000 kr. faktureres med 50 % ved opstart og 50 %, når ydelsen er afsluttet.
- Ydelser over 500.000 kr. faktureres med 25 % ved opstart, 2 × 25 % undervejs og 25 %, når ydelsen er afsluttet.
Manglende rettidig betaling betragtes ikke som afmelding eller annullering og pålægges gebyr og renter.
Har vi ikke modtaget de nødvendige faktureringsoplysninger på fakturatidspunktet, forbeholder vi os ret til at nedsætte betalingsfristen svarende til forsinkelsen.
5. Afbestilling og flytning af datoer
Kurser, workshops og oplæg
- Indtil fem uger før første afholdelsesdag kan I afbestille uden omkostninger.
- Fra fem til to uger før første afholdelsesdag betales et afbestillingsgebyr på 50 % af aftalesummen.
- Senere end to uger før første afholdelsesdag betales 100 % af aftalesummen.
Individuel træning og sparring
Datoerne for træningssessioner fastlægges, når aftalen indgås. Sessioner kan frit aflyses eller flyttes indtil to arbejdsdage før. Derefter betales 100 % af prisen for sessionen.
Prisen forudsætter, at forløbet afsluttes senest fire måneder efter første træningsgang. Afsluttes forløbet ikke inden for fire måneder, bortfalder de resterende sessioner uden refusion.
Projekt- og designmøder
Aflyses projektmøder, designmøder og lignende, forbeholder vi os ret til at fakturere for den tid, der er brugt.
Sygdom hos Rhetorica
Ved sygdom hos os kan vi sende en anden underviser eller flytte kurset til en aftalt dato inden for to måneder fra den aftalte opstart. Ønsker I ikke det, betales efter afbestillingsvilkårene ovenfor.
6. Fortrolighed og kursusmateriale
Alt materiale og alle oplysninger, som I eller jeres kolleger giver Rhetorica, behandles fortroligt af alle involverede medarbejdere hos os.
Tilsvarende må aftalen og det kursusmateriale, I får udleveret, ikke gives videre til tredjepart uden aftale med os.
7. Reference
Når I indgår en aftale med Rhetorica, accepterer I, at vi må nævne jer som reference i vores markedsføring med firmanavn og logo samt en beskrivelse af den ydelse, vi har leveret.
8. Persondata og videooptagelser
Vi deler videooptagelser fra træningen via almindeligt anvendte programmer, som vi forventer lever op til databeskyttelsesforordningen (GDPR). En video sendes aldrig til andre end den person, der optræder på den.
9. Kontakt
Rhetorica ApS
Amaliegade 14A, 2. sal
1256 København K
CVR-nr. 43 35 19 58
Telefon: +45 32 95 55 95
E-mail: kontakt@rhetorica.dk