Distraherer dit kropssprog fra dit budskab?

Du har forberedt, hvad du vil sige; du har lavet din PowerPoint-præsentation; du er klar til at præsentere den nye strategi for dine kolleger og medarbejdere. Men passer dit kropssprog til din forberedelse – eller står det i vejen?

Hvis dit kropssprog og din stemme ikke er i takt med det, du siger, risikerer du, at dit budskab falder til jorden – eller i værste fald, at dit publikum går derfra med et helt andet budskab, end du havde tænkt dig.

Dit publikum analyserer din undertekst

I praksis fungerer vores kropssprog og stemme som underteksten til det, vi siger. Publikum aflæser vores kropssprog og tonefald og bruger det til at afkode og forstå, hvad vi egentlig mener. De er særligt opmærksomme på underteksten, når vi taler om følelser og holdninger.

Et ofte citeret studie af forholdet mellem vores ord, kropssprog og stemmebrug viser, at hvis der er uoverensstemmelse mellem det, vi siger, og måden, vi siger det på, lægger tilhørerne langt større vægt på kropssprog og stemme, når de tolker vores ord. Derfor er det vigtigt, at du som leder ved, hvad dit publikum læser ind i din undertekst. Hvis du vil motivere medarbejderne til at yde en ekstra indsats i et projekt, er det afgørende, at dit kropssprog og din stemme ikke siger: ”Jeg er ærligt talt træt af det her projekt og kunne godt finde på bedre ting at bruge min tid på.” Selv hvis det er sådan, du har det, øger det hverken motivationen eller drivet.

Hvis der er uoverensstemmelse mellem dine ord og din fremtoning, bliver dit kropssprog et forstyrrende element, der helt kan overdøve dit budskab. Hvis dine ord skal have vægt, er det vigtigt, at kropssprog og stemme flugter med det, du siger. Men hvor starter du? Og hvordan ved du, om din fremtoning understøtter dit budskab? Her får du en guide til at undgå fire typiske kilder til forstyrrende kropssprog og stemmevaner.

Uro i kroppen

Du kan ikke stå stille. Når du præsenterer, bliver du måske urolig og flytter vægten fra ben til ben, så du ser ud til at vugge. Eller du går rastløst frem og tilbage eller fra side til side.

Bevægelser med et formål signalerer ofte engagement og energi. Men bevægelse uden et klart formål giver nærmest det modsatte indtryk; mange små, urolige bevægelser kan få dig til at virke usikker, og det kan publikum tolke som manglende forberedelse eller nervøsitet.

Hvis du har en tendens til at bevæge dig meget uden formål, fx når du skifter slide, kan du have gavn af først at finde roen. Prøv simpelthen at stå stille, når du begynder din præsentation. Effekten er overraskende stor.

Svag holdning

Din holdning påvirker, hvordan publikum opfatter din autoritet. Når du begynder at tale, er det vigtigt, at du ligner en, der har ret til at tage ordet. En sammensunken holdning – skuldrene skudt frem, ryggen krum, brystet sænket og hovedet hængende – bliver sandsynligvis tolket, som om du ikke tager ansvar for det, du siger. Som om du ikke rigtig mener dine ord og prøver at gemme dig eller gøre dig lille.

En god, rank holdning – med fødderne solidt plantet, ryggen lang og ret, brystet løftet, skuldrene let tilbage og hovedet hævet – har en helt anden effekt. Den får dig til at virke sikker, rolig og i kontrol over situationen. Den er med andre ord afgørende, hvis du vil udøve autoritet som leder og signalere, at du står bag dit budskab.

Holdningen påvirker også stemningen i rummet. Kropssprog smitter. Har du en doven, slatten holdning, risikerer du at skabe samme stemning hos publikum. Sat på spidsen: Hvis du ikke gider rette ryggen, løfte hovedet og se på dit publikum, hvorfor skulle de så gide lytte? Den fysiske energi, du bruger på at holde en god holdning og bevæge dig med et formål, påvirker også atmosfæren; vi aflæser ofte fysisk energi som et tegn på engagement. En god holdning er med til at skabe en oplevelse af, at det, du siger, er vigtigt og værd at lytte til.

Taletempo og mumlen

Har du nogensinde fået at vide, at du taler hurtigt? Så overvej, om det kan passe. Hvis du har en tendens til at tale hurtigere, når du bliver ivrig, oplever publikum måske ikke begejstring, men frustration, fordi de ikke kan fange dine pointer. Et vist tempo signalerer engagement og dynamik, men for meget fart risikerer at stresse publikum.

At tale for hurtigt kan også føre til, at du sluger ord. Hvis du klipper ordene af og taler uden tydelig artikulation, får publikum svært ved at forstå dig. Værre endnu kan mumlen få dig til at virke uengageret eller ligeglad. I nogle tilfælde kan det endda give indtryk af, at du prøver at undgå et emne og skynder dig forbi det, så ingen lægger mærke til det.

Derfor er det vigtigt ikke at sætte tempoet for meget op og at artikulere tydeligt. Bruger du energi på at udtale ordene – også fagudtryk og forretningssprog – sænker du ofte automatisk tempoet til noget, publikum lettere kan følge.

Øjenkontakt med papirer og PowerPoint

Hvis du vil have, at publikum hører og forstår dig, skal du have øjenkontakt. Det kan føles ubehageligt at se direkte på publikum, især når du skal levere svære budskaber. I de situationer føles det ofte tryggere at gemme sig bag noter eller slides.

Men øjenkontakt er et af dine stærkeste redskaber. Når du holder øjenkontakt, signalerer du, at du ser dit publikum og bekymrer dig om dem. Du viser velvilje – også under vanskelige omstændigheder. Øjenkontakt giver dig også vigtig information: Forstår de dig? Følger de med? Er de ved at miste koncentrationen?

Du behøver ikke holde øjenkontakt hele tiden, men du bør se på dit publikum med jævne mellemrum. Øjenkontakt signalerer opmærksomhed, og sammen med en sikker holdning giver den indtryk af, at du har styr på situationen. Virker du rolig og lydhør, signalerer du, at du kan løfte dit ansvar. Når du møder den enkelte tilhørers blik, øger du chancen for at blive hørt, forstået og opfattet som troværdig.

Øg din gennemslagskraft

En central ledelsesopgave er at håndtere følelser som frustration og usikkerhed og at skabe engagement, motivation og mening. For at lykkes skal du sikre, at der er sammenhæng mellem det, du siger, og din undertekst, hver gang du taler. Er der uoverensstemmelse, bliver underteksten det eneste, publikum hører – og så bliver dit kropssprog et forstyrrende element i din kommunikation. Genkender du en eller flere af de forstyrrende vaner, der er beskrevet ovenfor, kan en målrettet indsats for at mindske dem give dig langt større gennemslagskraft.

Tjekliste: sådan mindsker du forstyrrelserne

Bevæg dig med et formål. Undgå at gå rastløst rundt. Bevæg dig kun, når du har en klar grund, fx når du skifter slide, går videre til et nyt emne eller illustrerer en pointe.
Find roen, før du taler. Prøv at stå stille i starten af din præsentation, og begynd først at bevæge dig, når du har fundet dig til rette.
Stå rank – undgå at synke sammen. Brug et spejl til at tjekke din holdning.
Pas på tempoet: Hvis du har en tendens til at tale for hurtigt, så fokuser på at udtale alle ord tydeligt og undgå at sluge dem (det hjælper også mod mumlen). Prøv at sænke tempoet – dit publikum vil sandsynligvis sætte pris på det.
Hold øjenkontakt med dit publikum. Det styrker følelsen af forbindelse – både for dig og for dem – og du vil ofte få positive reaktioner fra flere tilhørere.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit kropssprog forstyrrer?

Bed en kollega, du har tillid til, om feedback på dit kropssprog og dit taletempo. Kollegaens observationer kan hjælpe dig med at forstå, hvordan andre opfatter dig.

Du kan også optage dig selv på video eller lyd (hvis du vil analysere dit tempo og eventuel mumlen). Så ser du dig selv udefra og får indsigt i, hvordan du virker.