BEDRE BESLUTNINGER VIA BEDRE BESLUTNINGSOPLÆG

Klæd jeres beslutningstagere på til bedre og skarpere beslutninger med skarpere beslutningsoplæg.

Om I bruger notater, indstillinger, PowerPoint-oplæg eller mundtlige præsentationer, er pointen den samme: Hvis I skal hjælpe jeres modtager – for eksempel ledelsen eller bestyrelsen – med at træffe en beslutning på baggrund af den viden og de argumenter, I fremlægger, så skal beslutningsoplæggene uanset formatet være skarpe, relevante, ikke for korte og ikke for lange og med en tydelig anbefaling.

Vi rådgiver og opbygger læringsforløb, der kan gøre jeres beslutningstagning hurtigere og mere effektiv.

Med forskningsbaserede redskaber i decision making, retorik og argumentation – og vores eget ph.d.-forskningsprojekt i at få ja til strategiske beslutninger – kan vi i samarbejde med jer løfte kompetencerne i organisationen.
Ofte på mindst tre niveauer:
  1. træne medarbejderne i notater, indstillinger og præsentationer, hvor de forbedrer deres evne til at lave beslutningsoplæg – så de bliver skarpere, men også kræver mindre arbejdstid at lave (alt for ofte bruger medarbejderne tid på at skrive afsnit i oplæg og rapporter, der aldrig bliver læst).
  2. arbejde med organisationens beslutningsflow og rådgive gatekeepers i at give feedback, vurdere oplæg og sikre, at beslutningsflowet i organisationen er optimalt (alt for mange gatekeepers omskriver og ændrer oplægget til uigenkendelighed).
  3. afklare beslutningstagernes (oftest direktionens) ønsker til beslutningsoplæg. I mange organisationer er det uklart, hvordan ledelsen gerne vil have sine oplæg – og mange personlige præferencer spiller ind (den ene direktør vil have det på en anden måde end den anden).
Jeg har på kort tid fået en helt ny forståelse af, hvad det vil sige at involvere og aktivere mine omgivelser og derigennem skabe motivation og ejerskab i organisationen. De nye værktøjer, jeg har fået, bruger jeg dagligt, og jeg er slet ikke i tvivl om effekten.
Lars Braun Nielsen,
Chief Executive Officer, LBN MEDICAL A/S
Vi har f.eks. hjulpet:
  • en finansiel virksomhed med at afrapportere IT-risici til bestyrelsen på en måde, der gav bestyrelsen hurtigt overblik, var nem for organisationen at klargøre og gav plads til både overblik og detaljer.
  • En offentlig myndighed med at have bedre beslutningsprocesser, skabeloner og tekster i form af notater og indstillinger – hele vejen fra fagspecialist op gennem kontorchef-laget og op til direktionen.
  • En fagforening med at klæde de politisk valgte folk på med de rette oplæg og den rette viden, der på en gang gav grundlag og indsigt samtidig med at det gav politisk frihed til at beslutte som ønsket. En sideeffekt var, at organisationen øgede sin professionalisme i alle arbejdsflows.
Vores speciale er hybride forløb, der ligger mellem projekt og kompetenceudvikling og som på en gang giver rådgivning på arbejdsflow, skabeloner og interne processer, samtidig med at vi via læringsforløb for ledere og medarbejdere løfter organisationen og får de nye arbejdsgange og metoder trænet ind under huden.
Vi har holdt hundredvis af forløb og kurser og designet massevis af strategiske kompetenceforløb for både danske og internationale organisationer. Vi bruger forskningsbaserede redskaber og på vores læringsforløb får vi lavet masser af øvelser med deltagerne og bruger masser af eksempler. Det må nemlig gerne være både spændende, sjovt og udfordrende at forbedre sig.
Så kunne det være relevant med skarpere beslutninger, bedre oplæg, frigørelse af tid og ressourcer– alt sammen på et forskningsbaseret grundlag – så kontakt os i Rhetorica og lad os sammen lave et strategisk kompetenceløft af organisationen.
Vi garanterer:
  1. At vi leverer forskningsbaserede redskaber og øver organisationen i at bruge dem.
  2. At vi bliver og samarbejder med jer til det virker og vi har fået løftet organisationen.
  3. At selvom det er forskningsbaseret, så indeholder vores tilgang forbavsende få tørre lærebøger og støvede kompendier og på temmelig mange grin og god energi. Sjovt og interessant skal gå hånd-i-hånd med forskningsbaseret og fagligt velfunderet.

Tag kontakt

Lad os tage en snak eller udfyld kontaktformularen
Du kan kontakte os online ved at bruge formularen nedenfor. Vi kontakter dig hurtigst muligt – og ser frem til at drøfte, hvordan vi kan forbedre din kommunikation, retorik og ledelse.