Når vi underviser vores kunder i at holde overbevisende præsentationer, giver vi dem ofte det råd, at de skal fortælle nogen flere historier. Hvorfor? Jo, fortællinger kan være et enormt effektivt virkemiddel, hvis du gerne vil overbevise nogen om, at din sag er vigtig. Fortællinger kan male lige præcis det indre billede, der skal til, for at dit publikum kan se dit projekt for sig og blive overbevist om, at du er den rette til at udføre opgaven.

Hvad er det første, vi gør med børn, når de begynder at forstå sprog? Vi fortæller dem historier. Derfor er evnen til at afkode en fortælling og forstå dens budskab noget, der ligger dybt i os alle sammen. Det er noget af det, vi er allerbedst til som mennesker. Fortællinger giver intuitiv mening for dit publikum, og det kan du bruge.

Hvordan fortæller man så en god historie? Det spørgsmål kunne man bruge en menneskealder på at undersøge, men den slags tid er din arbejdsgiver nok ikke villig til at sætte af. Til gengæld vil din arbejdsgiver nok godt give dig fem minutter til at læse et par gode råd til, hvordan dine fortællinger bliver skarpe og interessante at lytte til. Din fortællings budskab skal naturligvis stemme overens med det formål, du sigter efter med dit oplæg, men når du har fundet din fortælling, er der her tre gode råd til, hvordan du giver fortællingen liv.

---

1: Fortæl om mennesker

Noget af det væsentligste i din fortælling er naturligvis de mennesker, der indgår i den. Det, du fortæller om mennesket, gør lynhurtigt, at dine lyttere danner sig et indre billede af personen og vurderer personens karakter. Din hovedperson, hvad end det er dig selv eller en anden, skal være én man kan identificere sig med, ved at personen udviser nogle kvaliteter, som dit publikum ser som egenskaber ved en god person. Måske tænker du, at det er en banal pointe, men alt for mange af de fortællinger vi hører, når vi underviser, er centreret omkring produkter eller processer, og det gør fortællingen svær at se for sig.

Derfor: hvis du arbejder med produkter, så fortæl om de mennesker, der udvikler produkterne eller dem, der bruger dem, frem for at fortælle om produktet selv. Det er nu engang svært at identificere sig med en vindmølle.

---

2: Brug sanserne – det sætter sig i kroppen

Hvis du gerne vil give din fortælling mere liv og gøre den nærværende for dit publikum, er det en god idé at bruge sanserne. Vi oplever verden igennem vores sanser, så når din fortælling aktiverer dem, føles det som om, man rent faktisk oplever det, du fortæller om. Hvis jeg skal fortælle en historie om min mormor, ville jeg nok fremhæve den helt særlige lugt, man blev mødt af, når man gik ind i hendes hus. En salig blanding af morfars pibe, stegt lørdagskylling, der sydede, og det helt særlige, svampe-agtige rugbrød, som min mormor købte over i Brugsen.

Derfor: Aktivér din lytters sanser, hvis du vil gøre din fortælling nærværende. De husker din fortælling bedre, hvis de slet ikke kan slippe lyde, lugte, smage, følinger og billeder, du har aktiveret i deres forestillingsevne.

---

3: Husk WC’et – altså ”What changed?”

Det, der adskiller en fortælling fra en situationsbeskrivelse, er, at noget ændrer sig. Frodo kaster ringen i Dommedagsbjergets krater, og bum, så er ondskaben slået i Ringenes Herre. Noget ændrede sig. I din fortælling er det vigtigt, at dit publikum i løbet af et kort sekund kan svare på, hvad der ændrede sig i din fortælling – ellers får de meget svært ved at forstå, hvorfor du overhovedet fortalte historien. Hele fortællingens budskab skal ligge i den ændring, du beskriver, og derfor er det vigtigt, at dit publikum tydeligt kan se et ”før” og ”efter” i din fortælling.

Derfor: Husk altid at spørge dig selv WC? – hvad ændrede sig, og hvad siger det om budskabet i din fortælling?

---

Skal du eller din organisation være bedre til storytelling? Vi kommer gerne med et bud på, hvordan vi kan løfte jer.