Dit kropssprog er afgørende, når du skal have dine medarbejdere, kollegaer eller leder til at ændre adfærd og følge trop. Læs her, hvordan du med 5 vindertræk kan overbevise med dit kropssprog.
Når du kommunikerer, er det ikke kun dine ord, dine argumenter og resultater, som du bliver bedømt på – det gælder også alt det, du ikke siger. Dit publikum bruger nemlig en stor del af tiden på at afkode din nonverbale kommunikation – det vil sige dit kropssprog, din ansigtsmimik og gestik.
Forestil dig en leder, der taler om at tage ansvar og udvise mod, men samtidig står i en sammenfalden position og med et nedslået blik; eller en leder, der siger, at han gerne tager imod kritik, imens han står med korslagte arme og en afvisende mimik.
Det går hårdt ud over din troværdighed, og effekten af din kommunikation, hvis der ikke er overensstemmelse mellem det, du siger, og det, du udstråler med din krop.
5 vindertræk – få styr på din krop
Som et led i at arbejde bevidst med dit kropssprog og i det hele taget med din nonverbale kommunikation, er der fem kropssproglige træk, som du skal mestre. Forskning viser nemlig, at der findes fem såkaldte vindertræk, som kendetegner en overbevisende taler.
Sørg for at kigge op, når du taler. Det opfattes som et tegn på usikkerhed, hvis du udelukkende kigger ned i dit papir, ned i gulvet eller op på dine slides. Har du svært ved at holde øjenkontakt, så find et punkt på bagvæggen og fokuser på det. På den måde ser det nemlig ud som om, at du har øjenkontakt med publikum, men i virkeligheden kigger du hen over hovederne på dem.
Hænderne i lommen, i siden eller slapt hængende ned langs siden, er ikke den mest hensigtsmæssige gestik. Sørg for at bruge armene, når du forklarer og fastslår dine pointer. Har du brug for at have styr på hænderne fx på grund af nervøsitet, så hold dem på ryggen eller saml dem foran dig, men sørg for at skabe variation undervejs.
Du udstråler parathed med din krop, når du står med rank ryg, sænkede skuldre og med begge dine ben solidt plantet på gulvet (også kaldet grounding). På den måde har du de bedste forudsætninger for at trække vejret hele vejen ned i maven – og det signalerer ikke alene ro og overskud udadtil, det giver også en klangfuld stemme og en klar hjerne.
Sørg for at udtale ordene tydeligt. Utydelig artikulation kan være skyld i, at publikum ikke hører og dermed ikke husker, hvad der bliver sagt; desuden kan det opleves som et usikkerhedsmoment, hvis du sluger halvdelen af sætningerne. En sidegevinst ved at artikulere tydeligt er, at du automatisk sænker taletempoet.
Uanset hvor meget du som leder brænder for din sag, så kan der jo snige sig en mail, et gab eller et kig på klokken ind, som stjæler din opmærksomhed. Men hvis du ikke selv virker engageret eller optaget af dit emne, kan du ikke forvente, at publikum er det. Så undgå at negligere eller nedgøre emnet eller problemstillingen fra starten – og sørg i det hele taget for at give publikum indtryk af, at du er oprigtigt interesseret i din sag.
Få et skræddersyet kursus i præsentationsteknik til din organisation – læs her.
3 trin – sådan gør du:
Så næste gang du skal overbevise nogen om noget – enten i en præsentation, et oplæg eller på et møde – så underbyg dine budskaber med dit kropssprog.