Kursus: Mødeledelse og bedre møder
Holder I mange møder? Kunne de blive mere effektive og motiverende? Vil I gerne være bedre til at planlægge og afholde interne møder med en klar dagsorden, et tydeligt formål, hvor alle ved,
hvorfor de deltager og hvad det er, I sammen skal opnå? Så er det et af Rhetoricas kurser i mødeledelse og bedre møder, der skal til.
Justeret til jeres behov og ønsker til indhold, bygget på forskningsbaserede redskaber og baseret på vores erfaring og indsigt fra hundredvis af tidligere kurser. Og med mulighed for at justere niveauet til både dem, der ikke har meget erfaring med at leder møder samt dem, der har været mødeledere i årevis, men gerne vil have flere, nye værktøjer til gode møder.
Blandt vores kunder til vores kurser i skriftlig retorik og bedre indstillinger er:
- Mange styrelser og ministerier
- Store og mellemstore danske virksomheder
- Fagforeninger og faglige organisationer
- Virksomheder, der ønsker online undervisning.
Optimal veksling mellem teori og praksis. Jeg
kan varmt anbefale kurset.
Tine Nordentoft Thorsen,
Informations- og kommunikationsmedarbejder, Skovdyrkerne
Vi garanterer:
- At vi leverer et kursus, der giver forskningsbaserede redskaber og øvelser i dem.
- At det lærte kan anvendes i dit arbejde fra dagen efter kurset.
- At selvom det er forskningsbaseret, så byder kurset på forbavsende få tørre lærebøger og støvede kompendier og på temmelig mange grin og god energi. Sjovt og interessant skal gå hånd-i-hånd med forskningsbaseret og fagligt velfunderet.
Blandt emnerne på kurserne er typisk:
- At skabe rette stemning i starten af møder,
- At lave relevante dagsordner, der hurtigt og nemt kan laves til referater,
- At sikre, at alle deltagere kender deres roller og mødets eller punktets formål,
- Hvordan man bedst kan tidsstyre,
- At holde de svære møder om svære emner,
- At håndtere uenighed, indvendinger eller lange diskussioner,
- At få samlet op og fordelt opgaver,
- At planlægge effektive møder, så man ikke bare mødes, fordi der var et møde i kalenderen.
Og vi kombinerer gerne med forskningsbaserede redskaber og øvelser inden for argumentation,
decision making eller andre emner, I vil have vævet ind.
Form og forløb
Vi skræddersyr formatet, så det passer til jeres behov og virkelighed – fra et kort inspirationsoplæg
til et egentligt læringsforløb. Mødeledelse kan både gøres som en dag og som to dage – afhængig af
mængden af øvelser og om facilitering, argumentation og indlæg indgår i programmet.
Overordnet arbejder vi med følgende format:
- En blanding af teori, drøftelser og øvelser – oftest med udgangspunkt i deltagernes egen møder, så de får planlagt og tilrettelagt møder, mens de lærer.
- Læring er vigtig – og at kende en teori eller model er ikke det samme som at beherske den. Derfor er vores redskaber forskningsbaserede og trænes med deltagerne, så de har anvendt dem i praksis.
- Vi lader deltagerne give hinanden feedback, for ofte vil mødedeltagerne gerne have en hårdere mødeleder end mødelederen selv tror.
- Vi tilbyder både ekstra læsningsmateriale inden, under og efter forløbet, hvis I ønsker det. Så læringen kan optimeres og vi kan få mest muligt ud af timerne sammen.
Alle kurser sluttes med både individuel og fælles evaluering samt en efterlæringsøvelse, der øger deltagernes evne til at huske de nye ting, de har lært.
Forberedelse
Vi gør meget ud af forberedelse, idet det er vores erfaring, at det vigtigste succeskriterium er, at alle forventninger til indhold, form og tempo afstemmes både før og under et forløb. Derfor er det også vigtigt, at vi kender deltagernes hverdag og arbejdsopgaver og mødetyper inden kurset, så vi sikrer, at vi kender deltagernes forudsætninger og ved, hvordan vi bedst kan give dem udbytte af forløbet.
Tag kontakt
Lad os tage en snak eller udfyld kontaktformularen
Du kan kontakte os online ved at bruge formularen nedenfor. Vi kontakter dig hurtigst muligt – og ser frem til at drøfte, hvordan vi kan forbedre din kommunikation, retorik og ledelse.