Du har forberedt, hvad du vil sige; du har lavet din PowerPoint; du er klar at præsentere den nye strategi for dine kolleger og medarbejdere. Men lever dit kropssprog op til forberedelserne, eller står det faktisk i vejen? Er dit kropssprog og din stemme ikke synkroniseret med det, du siger, risikerer du, at dit budskab ikke går igennem – eller i værste fald, at du sender dine modtagere ud ad døren med et helt andet budskab, end du havde planlagt.

 1 
...du må gerne dele vores artikler :)

 

Modtagerne nærlæser din undertekst

Vores kropssprog og stemme fungerer i praksis som undertekster til det, vi siger. Modtagerne aflæser vores kropssprog og vores tonefald og bruger det til at oversætte og forstå, hvad det egentlig er, vi mener. Taler vi om følelser og holdninger, er modtagerne særligt opmærksomme på vores undertekster: Et ofte citeret studie af forholdet mellem vores ord, kropssprog og stemmebrug viste, at hvis der ikke er overensstemmelse mellem det, vi siger, og måden vi siger det på, så tillægger modtagerne vores kropssprog og stemmebrug klart størst betydning, når de skal finde ud af, hvad vi mener.

Derfor er det vigtigt, at du som leder har styr på, hvilken fortælling modtagerne læser i dine undertekster. Skal du fx motivere dine medarbejdere til at give den en ekstra skalle for at få afsluttet et projekt, er det afgørende at dit kropssprog og stemmebrug ikke samtidig siger til medarbejderne: ”Jeg er ærlig talt grundigt træt af det her projekt og gider ikke bruge mere af min sparsomme tid på det”. Selvom det er sådan, du har det, hjælper det næppe til at skabe motivation og gejst hos dine medarbejdere.

Er der ikke sammenspil mellem dine ord og din fremtoning, bliver dit kropssprog en forstyrrende støjkilde, som i værste fald kan overdøve dit budskab. Vil du have fuld kraft bag dine ord, er det altså vigtigt at dit kropssprog og din stemmebrug spiller sammen med det, du siger. Men hvor skal man lige starte? Hvordan ved man, om ens fremtoning spiller sammen med ens budskab? Her får du en guide til at undgå fem typiske kilder til støjende kropssprog og stemmebrug.

 

Uro i kroppen

Du har svært ved at stå stille. Når du fx skal holde en præsentation, har du en uro i kroppen, som kommer til udtryk, ved at du flytter vægten fra ben til ben med det resultat, at du står og svajer. Eller du går hvileløst frem og tilbage eller fra side til side.  Målrettet bevægelse signalerer ofte engagement og energi. Bevægelse uden et klart formål giver imidlertid omtrent det modsatte indtryk; mange, små og urolige bevægelser vil få dig til at fremstå utryg i situationen, og den utryghed kan modtagerne afkode som manglende forberedelse eller som nervøsitet.

Har du tendens til at bevæge dig meget – uden klart formål, som fx at skifte slide – vil du kunne vinde meget ved indledningsvist at prøve at finde ro i kroppen. Prøv ganske enkelt at stå stille, når du begynder din præsentation. Effekten er ofte overraskende stor.

 

Svag holdning

Din holdning har betydning for, hvordan dine modtagere opfatter din magtposition. Når du tager ordet, er det afgørende, at du også ligner en, der har autoriteten til at have ordet. En sammenfalden holdning med fremskudte skuldrer, krumbøjet ryg, sænket bryst og fremskudt hoved kan af modtagerne blive aflæst, som at du ikke for alvor påtager dig ansvaret for det, du siger. Som om du ikke til fulde står bag dine ord, men gemmer dig, gør dig lille. En god rank holdning – hvor du står med fødderne solidt placeret på jorden, ryggen lang og rank, brystet lidt løftet, skulderne let tilbagetrukket og løftet hoved – har en helt anden virkning: Det vil få dig til at fremstå sikker, rolig og i kontrol med situationen. Med andre ord er det en vigtig forudsætning, for at du kan udfylde din autoritet som leder og signalere, at du står ved dine ord.

En anden god grund, til at du bør være bevidst om din holdning, er, at den påvirker den stemning, du skaber blandt modtagerne. Kropssprog smitter. Har du en lad og dvask kropsholdning, risikerer du hurtigt at skabe en tilsvarende lad og dvask stemning blandt modtagerne. Sat på spidsen: Hvis du ikke selv gider bruge energi på at rette dig op, løfte hovedet og se ud på modtagerne, hvorfor skulle de så bruge energi på at være nærværende lyttere? Den muskulære, fysiske energi, det kræver af dig at opretholde en god holdning og bevæge sig målrettet, smitter omvendt også af på stemningen, fordi vi ofte afkoder fysisk energi som udtryk for engagement. En god holdning kan altså hjælpe dig til at skabe en stemning af, at det, du siger er vigtigt og værd at lytte til.

 

Speedsnak og mumleri

Har du nogensinde fået at vide, at du taler hurtigt? Er det tilfældet, bør du overveje, om der faktisk er noget om det. Har du tendens til at blive for ivrig og skrue op for tempoet, risikerer du, at det ikke er dit engagement, der smitter modtagerne. I stedet kan de blive frustrerede over, at de ikke helt kan nå at få dine guldkorn med. Et vist tempo kan signalere engagement og dynamik, men skruer du for højt op for tempoet, risikerer du at stresse dine tilhørere.
Snakker du (for) hurtigt, er der en god risiko for, at du også snupper nogle endelser hist og her. Snupper du endelser og sjusker med udtalen, vil det være svært for modtagerne at forstå, hvad du siger. Og samtidig – og måske næsten værre – kan mumleri få dig til at virke uengageret eller sjusket. I visse tilfælde kan mumleri endda blive tolket af dine modtagere som et udtryk for, at der er noget, du egentlig helst vil skjule eller vie udenom, og at du derfor sjusker dig igennem det, så ingen rigtig opfatter det.

Det er derfor vigtigt, at du ikke skruer for højt op for tempoet, og at du sørger for at artikulere med en vis tydelighed. Bruger du energi på at udtale alle ordne, også de mindre mundrette engelske udtryk, vil du ofte automatisk også ramme et bedre taletempo.

 

Øjenkontakt med papirer og PowerPoint

Vil du gerne sikre dig, at dine modtagere er med og har forstået, hvad du siger, er øjenkontakt afgørende. Det kan føles grænseoverskridende at skulle have øjenkontakt med modtagerne, især hvis man er i byen med et vanskeligt budskab. Så er det ofte rarere at søge dækning i noter og slides. Men øjenkontakt er et af dine stærkeste redskaber, når du taler: Dels kan du med øjenkontakt signalere til dine modtagere, at du har ser dem og er interesserede i dem. Du kan med andre ord vise dem din velvilje også i en svær situation. Dels giver øjenkontakt dig vigtige informationer om, hvordan dine modtagere tager imod dit budskab. Forstår de, hvad du siger? Kan de følge med? Er de ved at miste koncentrationen?

Du behøver ikke have øjenkontakt med dine tilhørere hele tiden, men sørg for med jævne mellemrum at få set rundt på dem, du taler til. Øjenkontakten udtrykker imødekommenhed og – hvis du samtidig har en god holdning – vil øjenkontakten også give dine modtagere en oplevelse af, at du har overskud i situationen. Udviser du overskud og imødekommenhed, signalerer du samtidig, at du er kompetent til at udføre din ledelsesopgave – helt konkret ser du jo ud til at have overblik og ro i en situation, som stresser mange. Der er altså meget at vinde: Møder du dine modtageres blikke og ser dem i øjnene en for en, øger du chancen for, at de føler sig set og hørt, og at de vurderer din troværdighed positivt.

 

Øg din gennemslagskraft

En vigtig ledelsesopgave er at håndtere følelser som frustration og usikkerhed og at skabe engagement, motivation og mening. Skal det lykkes, er det afgørende, at du som leder sikrer dig, at der er overensstemmelse mellem det, du siger, og din undertekst. Hver gang du tager ordet. Er der ikke overensstemmelse, bliver det budskabet i din undertekst, dine modtagere tager med sig. Og så er dit kropssprog støj på din kommunikation. Kan du nikke genkendende til en eller flere af støjkilderne her i artiklen, kan en målrettet indsats for at minimere støjkilden altså betyde, at du øger din gennemslagskraft.

 

Tjekliste: Sådan skuer du ned for støjen

  • Bevæg dig med et formål. Undgå at gå hvileløst rundt. Tænk, at du kun skal gå, når du har et konkret formål med at flytte dig; at skifte slide, at tage hul på et nyt punkt, at illustrere en pointe.
  • Find roen, før du begynder at tale. Du kan ofte med fordel starte med at stå stille, mens du indleder, og først begynde at bevæge dig rundt, når du er kommet godt fra start.
  • Ret dig op: Sørg for at du ikke falder sammen. Tjek eventuelt din holdning i et spejl.
  • Pas på tempoet: Har du tendens til at tale for hurtigt, så fokuser på at udtale alle ordene og ikke må snuppe endelser (på den måde kan du også komme mumleri til livs). Du kan også prøve at sætte tempoet så langt ned, du kan – ofte vil du ende med at ramme et tempo, som er rart for tilhørerne.
  • Få øjenkontakt med dine modtagere. Det giver både dem og dig en bedre oplevelse af kontakt, og du vil ofte opleve at få positiv feedback fra flere af dine modtagere.

 

Er du i tvivl om dit kropssprog støjer?

Bed en god kollega give dig feedback på dit kropssprog eller dit taletempo. Din kollegas tilbagemelding kan give dig et praj om, hvordan dit kropssprog tager dig ud i andres øjne. Du kan også optage dig selv på video eller lyd (hvis det er taletempo og mumleri, du vil undersøge). På den måde får du mulighed for at se dig selv udefra og kan få en fornemmelse af, hvordan du fremstår.

 

Af Marie Rydal

 

 1 

stdClass Object
(
    [id] => 72
    [asset_id] => 313
    [title] => Står dit kropssprog i vejen for dit budskab?
    [alias] => star-dit-kropssprog-i-vejen-for-dit-budskab
    [introtext] => 

 1 
...du må gerne dele vores artikler :)

 

Modtagerne nærlæser din undertekst

Vores kropssprog og stemme fungerer i praksis som undertekster til det, vi siger. Modtagerne aflæser vores kropssprog og vores tonefald og bruger det til at oversætte og forstå, hvad det egentlig er, vi mener. Taler vi om følelser og holdninger, er modtagerne særligt opmærksomme på vores undertekster: Et ofte citeret studie af forholdet mellem vores ord, kropssprog og stemmebrug viste, at hvis der ikke er overensstemmelse mellem det, vi siger, og måden vi siger det på, så tillægger modtagerne vores kropssprog og stemmebrug klart størst betydning, når de skal finde ud af, hvad vi mener.

Derfor er det vigtigt, at du som leder har styr på, hvilken fortælling modtagerne læser i dine undertekster. Skal du fx motivere dine medarbejdere til at give den en ekstra skalle for at få afsluttet et projekt, er det afgørende at dit kropssprog og stemmebrug ikke samtidig siger til medarbejderne: ”Jeg er ærlig talt grundigt træt af det her projekt og gider ikke bruge mere af min sparsomme tid på det”. Selvom det er sådan, du har det, hjælper det næppe til at skabe motivation og gejst hos dine medarbejdere.

Er der ikke sammenspil mellem dine ord og din fremtoning, bliver dit kropssprog en forstyrrende støjkilde, som i værste fald kan overdøve dit budskab. Vil du have fuld kraft bag dine ord, er det altså vigtigt at dit kropssprog og din stemmebrug spiller sammen med det, du siger. Men hvor skal man lige starte? Hvordan ved man, om ens fremtoning spiller sammen med ens budskab? Her får du en guide til at undgå fem typiske kilder til støjende kropssprog og stemmebrug.

 

Uro i kroppen

Du har svært ved at stå stille. Når du fx skal holde en præsentation, har du en uro i kroppen, som kommer til udtryk, ved at du flytter vægten fra ben til ben med det resultat, at du står og svajer. Eller du går hvileløst frem og tilbage eller fra side til side.  Målrettet bevægelse signalerer ofte engagement og energi. Bevægelse uden et klart formål giver imidlertid omtrent det modsatte indtryk; mange, små og urolige bevægelser vil få dig til at fremstå utryg i situationen, og den utryghed kan modtagerne afkode som manglende forberedelse eller som nervøsitet.

Har du tendens til at bevæge dig meget – uden klart formål, som fx at skifte slide – vil du kunne vinde meget ved indledningsvist at prøve at finde ro i kroppen. Prøv ganske enkelt at stå stille, når du begynder din præsentation. Effekten er ofte overraskende stor.

 

Svag holdning

Din holdning har betydning for, hvordan dine modtagere opfatter din magtposition. Når du tager ordet, er det afgørende, at du også ligner en, der har autoriteten til at have ordet. En sammenfalden holdning med fremskudte skuldrer, krumbøjet ryg, sænket bryst og fremskudt hoved kan af modtagerne blive aflæst, som at du ikke for alvor påtager dig ansvaret for det, du siger. Som om du ikke til fulde står bag dine ord, men gemmer dig, gør dig lille. En god rank holdning – hvor du står med fødderne solidt placeret på jorden, ryggen lang og rank, brystet lidt løftet, skulderne let tilbagetrukket og løftet hoved – har en helt anden virkning: Det vil få dig til at fremstå sikker, rolig og i kontrol med situationen. Med andre ord er det en vigtig forudsætning, for at du kan udfylde din autoritet som leder og signalere, at du står ved dine ord.

En anden god grund, til at du bør være bevidst om din holdning, er, at den påvirker den stemning, du skaber blandt modtagerne. Kropssprog smitter. Har du en lad og dvask kropsholdning, risikerer du hurtigt at skabe en tilsvarende lad og dvask stemning blandt modtagerne. Sat på spidsen: Hvis du ikke selv gider bruge energi på at rette dig op, løfte hovedet og se ud på modtagerne, hvorfor skulle de så bruge energi på at være nærværende lyttere? Den muskulære, fysiske energi, det kræver af dig at opretholde en god holdning og bevæge sig målrettet, smitter omvendt også af på stemningen, fordi vi ofte afkoder fysisk energi som udtryk for engagement. En god holdning kan altså hjælpe dig til at skabe en stemning af, at det, du siger er vigtigt og værd at lytte til.

 

Speedsnak og mumleri

Har du nogensinde fået at vide, at du taler hurtigt? Er det tilfældet, bør du overveje, om der faktisk er noget om det. Har du tendens til at blive for ivrig og skrue op for tempoet, risikerer du, at det ikke er dit engagement, der smitter modtagerne. I stedet kan de blive frustrerede over, at de ikke helt kan nå at få dine guldkorn med. Et vist tempo kan signalere engagement og dynamik, men skruer du for højt op for tempoet, risikerer du at stresse dine tilhørere.
Snakker du (for) hurtigt, er der en god risiko for, at du også snupper nogle endelser hist og her. Snupper du endelser og sjusker med udtalen, vil det være svært for modtagerne at forstå, hvad du siger. Og samtidig – og måske næsten værre – kan mumleri få dig til at virke uengageret eller sjusket. I visse tilfælde kan mumleri endda blive tolket af dine modtagere som et udtryk for, at der er noget, du egentlig helst vil skjule eller vie udenom, og at du derfor sjusker dig igennem det, så ingen rigtig opfatter det.

Det er derfor vigtigt, at du ikke skruer for højt op for tempoet, og at du sørger for at artikulere med en vis tydelighed. Bruger du energi på at udtale alle ordne, også de mindre mundrette engelske udtryk, vil du ofte automatisk også ramme et bedre taletempo.

 

Øjenkontakt med papirer og PowerPoint

Vil du gerne sikre dig, at dine modtagere er med og har forstået, hvad du siger, er øjenkontakt afgørende. Det kan føles grænseoverskridende at skulle have øjenkontakt med modtagerne, især hvis man er i byen med et vanskeligt budskab. Så er det ofte rarere at søge dækning i noter og slides. Men øjenkontakt er et af dine stærkeste redskaber, når du taler: Dels kan du med øjenkontakt signalere til dine modtagere, at du har ser dem og er interesserede i dem. Du kan med andre ord vise dem din velvilje også i en svær situation. Dels giver øjenkontakt dig vigtige informationer om, hvordan dine modtagere tager imod dit budskab. Forstår de, hvad du siger? Kan de følge med? Er de ved at miste koncentrationen?

Du behøver ikke have øjenkontakt med dine tilhørere hele tiden, men sørg for med jævne mellemrum at få set rundt på dem, du taler til. Øjenkontakten udtrykker imødekommenhed og – hvis du samtidig har en god holdning – vil øjenkontakten også give dine modtagere en oplevelse af, at du har overskud i situationen. Udviser du overskud og imødekommenhed, signalerer du samtidig, at du er kompetent til at udføre din ledelsesopgave – helt konkret ser du jo ud til at have overblik og ro i en situation, som stresser mange. Der er altså meget at vinde: Møder du dine modtageres blikke og ser dem i øjnene en for en, øger du chancen for, at de føler sig set og hørt, og at de vurderer din troværdighed positivt.

 

Øg din gennemslagskraft

En vigtig ledelsesopgave er at håndtere følelser som frustration og usikkerhed og at skabe engagement, motivation og mening. Skal det lykkes, er det afgørende, at du som leder sikrer dig, at der er overensstemmelse mellem det, du siger, og din undertekst. Hver gang du tager ordet. Er der ikke overensstemmelse, bliver det budskabet i din undertekst, dine modtagere tager med sig. Og så er dit kropssprog støj på din kommunikation. Kan du nikke genkendende til en eller flere af støjkilderne her i artiklen, kan en målrettet indsats for at minimere støjkilden altså betyde, at du øger din gennemslagskraft.

 

Tjekliste: Sådan skuer du ned for støjen

  • Bevæg dig med et formål. Undgå at gå hvileløst rundt. Tænk, at du kun skal gå, når du har et konkret formål med at flytte dig; at skifte slide, at tage hul på et nyt punkt, at illustrere en pointe.
  • Find roen, før du begynder at tale. Du kan ofte med fordel starte med at stå stille, mens du indleder, og først begynde at bevæge dig rundt, når du er kommet godt fra start.
  • Ret dig op: Sørg for at du ikke falder sammen. Tjek eventuelt din holdning i et spejl.
  • Pas på tempoet: Har du tendens til at tale for hurtigt, så fokuser på at udtale alle ordene og ikke må snuppe endelser (på den måde kan du også komme mumleri til livs). Du kan også prøve at sætte tempoet så langt ned, du kan – ofte vil du ende med at ramme et tempo, som er rart for tilhørerne.
  • Få øjenkontakt med dine modtagere. Det giver både dem og dig en bedre oplevelse af kontakt, og du vil ofte opleve at få positiv feedback fra flere af dine modtagere.

 

Er du i tvivl om dit kropssprog støjer?

Bed en god kollega give dig feedback på dit kropssprog eller dit taletempo. Din kollegas tilbagemelding kan give dig et praj om, hvordan dit kropssprog tager dig ud i andres øjne. Du kan også optage dig selv på video eller lyd (hvis det er taletempo og mumleri, du vil undersøge). På den måde får du mulighed for at se dig selv udefra og kan få en fornemmelse af, hvordan du fremstår.

 

Af Marie Rydal

 

 1 

[fulltext] => [state] => 1 [catid] => 13 [created] => 2018-01-09 13:12:17 [created_by] => 373 [created_by_alias] => [modified] => 2018-06-13 11:55:48 [modified_by] => 373 [checked_out] => 0 [checked_out_time] => 0000-00-00 00:00:00 [publish_up] => 2018-01-09 13:12:17 [publish_down] => 0000-00-00 00:00:00 [images] => {"image_intro":"images\/Articles\/14_kropssprog.png","float_intro":"","image_intro_alt":"","image_intro_caption":"","image_fulltext":"images\/Articles\/14_kropssprog.png","float_fulltext":"","image_fulltext_alt":"","image_fulltext_caption":""} [urls] => {"urla":false,"urlatext":"","targeta":"","urlb":false,"urlbtext":"","targetb":"","urlc":false,"urlctext":"","targetc":""} [attribs] => {"article_layout":"","show_title":"","link_titles":"","show_tags":"","show_intro":"","info_block_position":"","info_block_show_title":"","show_category":"","link_category":"","show_parent_category":"","link_parent_category":"","show_associations":"","show_author":"","link_author":"","show_create_date":"","show_modify_date":"","show_publish_date":"","show_item_navigation":"","show_icons":"","show_print_icon":"","show_email_icon":"","show_vote":"","show_hits":"","show_noauth":"","urls_position":"","alternative_readmore":"","article_page_title":"","show_publishing_options":"","show_article_options":"","show_urls_images_backend":"","show_urls_images_frontend":""} [version] => 19 [ordering] => 28 [metakey] => [metadesc] => [access] => 1 [hits] => 1332 [metadata] => Joomla\Registry\Registry Object ( [data:protected] => stdClass Object ( [robots] => [author] => [rights] => [xreference] => ) [initialized:protected] => 1 [separator] => . ) [featured] => 0 [language] => da-DK [xreference] => [category_title] => Viden [category_alias] => viden [category_access] => 1 [author] => Louise [parent_title] => ROOT [parent_id] => 1 [parent_route] => [parent_alias] => root [rating] => [rating_count] => [params] => Joomla\Registry\Registry Object ( [data:protected] => stdClass Object ( [article_layout] => _:default [show_title] => 1 [link_titles] => 1 [show_intro] => 1 [info_block_position] => 0 [info_block_show_title] => 0 [show_category] => 0 [link_category] => 1 [show_parent_category] => 0 [link_parent_category] => 0 [show_associations] => 0 [flags] => 1 [show_author] => 0 [link_author] => 0 [show_create_date] => 0 [show_modify_date] => 0 [show_publish_date] => 0 [show_item_navigation] => 0 [show_vote] => 0 [show_readmore] => 1 [show_readmore_title] => 0 [readmore_limit] => 100 [show_tags] => 0 [show_icons] => 0 [show_print_icon] => 0 [show_email_icon] => 0 [show_hits] => 0 [show_noauth] => 0 [urls_position] => 1 [captcha] => [show_publishing_options] => 1 [show_article_options] => 1 [save_history] => 1 [history_limit] => 10 [show_urls_images_frontend] => 0 [show_urls_images_backend] => 1 [targeta] => 0 [targetb] => 0 [targetc] => 0 [float_intro] => none [float_fulltext] => none [category_layout] => _:blog [show_category_heading_title_text] => 0 [show_category_title] => 0 [show_description] => 0 [show_description_image] => 0 [maxLevel] => 1 [show_empty_categories] => 0 [show_no_articles] => 1 [show_subcat_desc] => 0 [show_cat_num_articles] => 0 [show_cat_tags] => 0 [show_base_description] => 0 [maxLevelcat] => -1 [show_empty_categories_cat] => 0 [show_subcat_desc_cat] => 0 [show_cat_num_articles_cat] => 0 [num_leading_articles] => 0 [num_intro_articles] => 15 [num_columns] => 1 [num_links] => 0 [multi_column_order] => 0 [show_subcategory_content] => 0 [show_pagination_limit] => 0 [filter_field] => hide [show_headings] => 0 [list_show_date] => 0 [date_format] => [list_show_hits] => 0 [list_show_author] => 0 [orderby_pri] => order [orderby_sec] => rdate [order_date] => published [show_pagination] => 1 [show_pagination_results] => 1 [show_featured] => show [show_feed_link] => 0 [feed_summary] => 0 [feed_show_readmore] => 0 [sef_advanced] => 1 [sef_ids] => 1 [custom_fields_enable] => 1 [show_page_heading] => 0 [layout_type] => blog [menu_text] => 1 [menu_show] => 1 [pageclass_sfx] => catblog viden [secure] => 0 [page_title] => Viden [page_description] => Kommunikation, der overbeviser, motiverer og skaber adfærd. [page_rights] => [robots] => [access-view] => 1 ) [initialized:protected] => 1 [separator] => . ) [tagLayout] => Joomla\CMS\Layout\FileLayout Object ( [layoutId:protected] => joomla.content.tags [basePath:protected] => [fullPath:protected] => [includePaths:protected] => Array ( ) [options:protected] => Joomla\Registry\Registry Object ( [data:protected] => stdClass Object ( [component] => com_content [client] => 0 ) [initialized:protected] => [separator] => . ) [data:protected] => Array ( ) [debugMessages:protected] => Array ( ) ) [slug] => 72:star-dit-kropssprog-i-vejen-for-dit-budskab [catslug] => 13:viden [parent_slug] => [readmore_link] => /viden/star-dit-kropssprog-i-vejen-for-dit-budskab [text] =>

 1 
...du må gerne dele vores artikler :)

 

Modtagerne nærlæser din undertekst

Vores kropssprog og stemme fungerer i praksis som undertekster til det, vi siger. Modtagerne aflæser vores kropssprog og vores tonefald og bruger det til at oversætte og forstå, hvad det egentlig er, vi mener. Taler vi om følelser og holdninger, er modtagerne særligt opmærksomme på vores undertekster: Et ofte citeret studie af forholdet mellem vores ord, kropssprog og stemmebrug viste, at hvis der ikke er overensstemmelse mellem det, vi siger, og måden vi siger det på, så tillægger modtagerne vores kropssprog og stemmebrug klart størst betydning, når de skal finde ud af, hvad vi mener.

Derfor er det vigtigt, at du som leder har styr på, hvilken fortælling modtagerne læser i dine undertekster. Skal du fx motivere dine medarbejdere til at give den en ekstra skalle for at få afsluttet et projekt, er det afgørende at dit kropssprog og stemmebrug ikke samtidig siger til medarbejderne: ”Jeg er ærlig talt grundigt træt af det her projekt og gider ikke bruge mere af min sparsomme tid på det”. Selvom det er sådan, du har det, hjælper det næppe til at skabe motivation og gejst hos dine medarbejdere.

Er der ikke sammenspil mellem dine ord og din fremtoning, bliver dit kropssprog en forstyrrende støjkilde, som i værste fald kan overdøve dit budskab. Vil du have fuld kraft bag dine ord, er det altså vigtigt at dit kropssprog og din stemmebrug spiller sammen med det, du siger. Men hvor skal man lige starte? Hvordan ved man, om ens fremtoning spiller sammen med ens budskab? Her får du en guide til at undgå fem typiske kilder til støjende kropssprog og stemmebrug.

 

Uro i kroppen

Du har svært ved at stå stille. Når du fx skal holde en præsentation, har du en uro i kroppen, som kommer til udtryk, ved at du flytter vægten fra ben til ben med det resultat, at du står og svajer. Eller du går hvileløst frem og tilbage eller fra side til side.  Målrettet bevægelse signalerer ofte engagement og energi. Bevægelse uden et klart formål giver imidlertid omtrent det modsatte indtryk; mange, små og urolige bevægelser vil få dig til at fremstå utryg i situationen, og den utryghed kan modtagerne afkode som manglende forberedelse eller som nervøsitet.

Har du tendens til at bevæge dig meget – uden klart formål, som fx at skifte slide – vil du kunne vinde meget ved indledningsvist at prøve at finde ro i kroppen. Prøv ganske enkelt at stå stille, når du begynder din præsentation. Effekten er ofte overraskende stor.

 

Svag holdning

Din holdning har betydning for, hvordan dine modtagere opfatter din magtposition. Når du tager ordet, er det afgørende, at du også ligner en, der har autoriteten til at have ordet. En sammenfalden holdning med fremskudte skuldrer, krumbøjet ryg, sænket bryst og fremskudt hoved kan af modtagerne blive aflæst, som at du ikke for alvor påtager dig ansvaret for det, du siger. Som om du ikke til fulde står bag dine ord, men gemmer dig, gør dig lille. En god rank holdning – hvor du står med fødderne solidt placeret på jorden, ryggen lang og rank, brystet lidt løftet, skulderne let tilbagetrukket og løftet hoved – har en helt anden virkning: Det vil få dig til at fremstå sikker, rolig og i kontrol med situationen. Med andre ord er det en vigtig forudsætning, for at du kan udfylde din autoritet som leder og signalere, at du står ved dine ord.

En anden god grund, til at du bør være bevidst om din holdning, er, at den påvirker den stemning, du skaber blandt modtagerne. Kropssprog smitter. Har du en lad og dvask kropsholdning, risikerer du hurtigt at skabe en tilsvarende lad og dvask stemning blandt modtagerne. Sat på spidsen: Hvis du ikke selv gider bruge energi på at rette dig op, løfte hovedet og se ud på modtagerne, hvorfor skulle de så bruge energi på at være nærværende lyttere? Den muskulære, fysiske energi, det kræver af dig at opretholde en god holdning og bevæge sig målrettet, smitter omvendt også af på stemningen, fordi vi ofte afkoder fysisk energi som udtryk for engagement. En god holdning kan altså hjælpe dig til at skabe en stemning af, at det, du siger er vigtigt og værd at lytte til.

 

Speedsnak og mumleri

Har du nogensinde fået at vide, at du taler hurtigt? Er det tilfældet, bør du overveje, om der faktisk er noget om det. Har du tendens til at blive for ivrig og skrue op for tempoet, risikerer du, at det ikke er dit engagement, der smitter modtagerne. I stedet kan de blive frustrerede over, at de ikke helt kan nå at få dine guldkorn med. Et vist tempo kan signalere engagement og dynamik, men skruer du for højt op for tempoet, risikerer du at stresse dine tilhørere.
Snakker du (for) hurtigt, er der en god risiko for, at du også snupper nogle endelser hist og her. Snupper du endelser og sjusker med udtalen, vil det være svært for modtagerne at forstå, hvad du siger. Og samtidig – og måske næsten værre – kan mumleri få dig til at virke uengageret eller sjusket. I visse tilfælde kan mumleri endda blive tolket af dine modtagere som et udtryk for, at der er noget, du egentlig helst vil skjule eller vie udenom, og at du derfor sjusker dig igennem det, så ingen rigtig opfatter det.

Det er derfor vigtigt, at du ikke skruer for højt op for tempoet, og at du sørger for at artikulere med en vis tydelighed. Bruger du energi på at udtale alle ordne, også de mindre mundrette engelske udtryk, vil du ofte automatisk også ramme et bedre taletempo.

 

Øjenkontakt med papirer og PowerPoint

Vil du gerne sikre dig, at dine modtagere er med og har forstået, hvad du siger, er øjenkontakt afgørende. Det kan føles grænseoverskridende at skulle have øjenkontakt med modtagerne, især hvis man er i byen med et vanskeligt budskab. Så er det ofte rarere at søge dækning i noter og slides. Men øjenkontakt er et af dine stærkeste redskaber, når du taler: Dels kan du med øjenkontakt signalere til dine modtagere, at du har ser dem og er interesserede i dem. Du kan med andre ord vise dem din velvilje også i en svær situation. Dels giver øjenkontakt dig vigtige informationer om, hvordan dine modtagere tager imod dit budskab. Forstår de, hvad du siger? Kan de følge med? Er de ved at miste koncentrationen?

Du behøver ikke have øjenkontakt med dine tilhørere hele tiden, men sørg for med jævne mellemrum at få set rundt på dem, du taler til. Øjenkontakten udtrykker imødekommenhed og – hvis du samtidig har en god holdning – vil øjenkontakten også give dine modtagere en oplevelse af, at du har overskud i situationen. Udviser du overskud og imødekommenhed, signalerer du samtidig, at du er kompetent til at udføre din ledelsesopgave – helt konkret ser du jo ud til at have overblik og ro i en situation, som stresser mange. Der er altså meget at vinde: Møder du dine modtageres blikke og ser dem i øjnene en for en, øger du chancen for, at de føler sig set og hørt, og at de vurderer din troværdighed positivt.

 

Øg din gennemslagskraft

En vigtig ledelsesopgave er at håndtere følelser som frustration og usikkerhed og at skabe engagement, motivation og mening. Skal det lykkes, er det afgørende, at du som leder sikrer dig, at der er overensstemmelse mellem det, du siger, og din undertekst. Hver gang du tager ordet. Er der ikke overensstemmelse, bliver det budskabet i din undertekst, dine modtagere tager med sig. Og så er dit kropssprog støj på din kommunikation. Kan du nikke genkendende til en eller flere af støjkilderne her i artiklen, kan en målrettet indsats for at minimere støjkilden altså betyde, at du øger din gennemslagskraft.

 

Tjekliste: Sådan skuer du ned for støjen

  • Bevæg dig med et formål. Undgå at gå hvileløst rundt. Tænk, at du kun skal gå, når du har et konkret formål med at flytte dig; at skifte slide, at tage hul på et nyt punkt, at illustrere en pointe.
  • Find roen, før du begynder at tale. Du kan ofte med fordel starte med at stå stille, mens du indleder, og først begynde at bevæge dig rundt, når du er kommet godt fra start.
  • Ret dig op: Sørg for at du ikke falder sammen. Tjek eventuelt din holdning i et spejl.
  • Pas på tempoet: Har du tendens til at tale for hurtigt, så fokuser på at udtale alle ordene og ikke må snuppe endelser (på den måde kan du også komme mumleri til livs). Du kan også prøve at sætte tempoet så langt ned, du kan – ofte vil du ende med at ramme et tempo, som er rart for tilhørerne.
  • Få øjenkontakt med dine modtagere. Det giver både dem og dig en bedre oplevelse af kontakt, og du vil ofte opleve at få positiv feedback fra flere af dine modtagere.

 

Er du i tvivl om dit kropssprog støjer?

Bed en god kollega give dig feedback på dit kropssprog eller dit taletempo. Din kollegas tilbagemelding kan give dig et praj om, hvordan dit kropssprog tager dig ud i andres øjne. Du kan også optage dig selv på video eller lyd (hvis det er taletempo og mumleri, du vil undersøge). På den måde får du mulighed for at se dig selv udefra og kan få en fornemmelse af, hvordan du fremstår.

 

Af Marie Rydal

 

 1 

[tags] => Joomla\CMS\Helper\TagsHelper Object ( [tagsChanged:protected] => [replaceTags:protected] => [typeAlias] => [itemTags] => Array ( ) ) [jcfields] => Array ( [5] => stdClass Object ( [id] => 5 [title] => Læs mere knap [name] => readbutton [checked_out] => 0 [checked_out_time] => 0000-00-00 00:00:00 [note] => [state] => 1 [access] => 1 [created_time] => 2018-05-22 13:45:43 [created_user_id] => 372 [ordering] => 0 [language] => * [fieldparams] => Joomla\Registry\Registry Object ( [data:protected] => stdClass Object ( [options] => stdClass Object ( [options0] => stdClass Object ( [name] => Yes [value] => 1 ) [options1] => stdClass Object ( [name] => No [value] => 2 ) ) ) [initialized:protected] => 1 [separator] => . ) [params] => Joomla\Registry\Registry Object ( [data:protected] => stdClass Object ( [hint] => [render_class] => [class] => btn-group [showlabel] => 1 [show_on] => 2 [display] => 0 ) [initialized:protected] => 1 [separator] => . ) [type] => radio [default_value] => 1 [context] => com_content.article [group_id] => 0 [label] => Show 'Read more' button [description] => [required] => 0 [language_title] => [language_image] => [editor] => [access_level] => Public [author_name] => Simple Solution [group_title] => [group_access] => [group_state] => [value] => Yes [rawvalue] => 1 ) [4] => stdClass Object ( [id] => 4 [title] => Align social icons
 1 
[name] => icon [checked_out] => 0 [checked_out_time] => 0000-00-00 00:00:00 [note] => [state] => 1 [access] => 1 [created_time] => 2018-05-22 11:02:44 [created_user_id] => 372 [ordering] => 2 [language] => * [fieldparams] => Joomla\Registry\Registry Object ( [data:protected] => stdClass Object ( [options] => stdClass Object ( [options0] => stdClass Object ( [name] => left [value] => 1 ) [options1] => stdClass Object ( [name] => center [value] => 2 ) [options2] => stdClass Object ( [name] => right [value] => 3 ) ) ) [initialized:protected] => 1 [separator] => . ) [params] => Joomla\Registry\Registry Object ( [data:protected] => stdClass Object ( [hint] => [render_class] => [class] => btn-group [showlabel] => 1 [show_on] => 2 [display] => 0 ) [initialized:protected] => 1 [separator] => . ) [type] => radio [default_value] => 1 [context] => com_content.article [group_id] => 0 [label] => Social icons alignment [description] => Align
 1 
left, right or center [required] => 0 [language_title] => [language_image] => [editor] => [access_level] => Public [author_name] => Simple Solution [group_title] => [group_access] => [group_state] => [value] => left [rawvalue] => 1 ) [2] => stdClass Object ( [id] => 2 [title] => manchet [name] => manchet [checked_out] => 0 [checked_out_time] => 0000-00-00 00:00:00 [note] => [state] => 1 [access] => 1 [created_time] => 2017-12-07 13:36:47 [created_user_id] => 372 [ordering] => 3 [language] => * [fieldparams] => Joomla\Registry\Registry Object ( [data:protected] => stdClass Object ( [buttons] => 0 [width] => [height] => [filter] => 0 ) [initialized:protected] => 1 [separator] => . ) [params] => Joomla\Registry\Registry Object ( [data:protected] => stdClass Object ( [hint] => [render_class] => [class] => [showlabel] => 0 [show_on] => [display] => 2 ) [initialized:protected] => 1 [separator] => . ) [type] => editor [default_value] => [context] => com_content.article [group_id] => 0 [label] => Manchet [description] => [required] => 0 [language_title] => [language_image] => [editor] => [access_level] => Public [author_name] => Simple Solution [group_title] => [group_access] => [group_state] => [value] => Du har forberedt, hvad du vil sige; du har lavet din PowerPoint; du er klar at præsentere den nye strategi for dine kolleger og medarbejdere. Men lever dit kropssprog op til forberedelserne, eller står det faktisk i vejen? Er dit kropssprog og din stemme ikke synkroniseret med det, du siger, risikerer du, at dit budskab ikke går igennem – eller i værste fald, at du sender dine modtagere ud ad døren med et helt andet budskab, end du havde planlagt. [rawvalue] => Du har forberedt, hvad du vil sige; du har lavet din PowerPoint; du er klar at præsentere den nye strategi for dine kolleger og medarbejdere. Men lever dit kropssprog op til forberedelserne, eller står det faktisk i vejen? Er dit kropssprog og din stemme ikke synkroniseret med det, du siger, risikerer du, at dit budskab ikke går igennem – eller i værste fald, at du sender dine modtagere ud ad døren med et helt andet budskab, end du havde planlagt. ) ) [event] => stdClass Object ( [afterDisplayTitle] => [beforeDisplayContent] =>
Du har forberedt, hvad du vil sige; du har lavet din PowerPoint; du er klar at præsentere den nye strategi for dine kolleger og medarbejdere. Men lever dit kropssprog op til forberedelserne, eller står det faktisk i vejen? Er dit kropssprog og din stemme ikke synkroniseret med det, du siger, risikerer du, at dit budskab ikke går igennem – eller i værste fald, at du sender dine modtagere ud ad døren med et helt andet budskab, end du havde planlagt.
[afterDisplayContent] => ) )