Der findes mange kedelige måder at indlede oplæg og præsentationer på. Og desværre er det de kedelige indledninger, der er flest af rundt omkring på arbejdspladser og konferencer. Men sådan behøver det ikke at være. Du kan fx gå foran med en fængende indledning, som vækker dit publikum og giver dem lyst til at lytte til dig – læs videre her og få idéer til, hvordan du gør.

 1 
...du må gerne dele vores artikler :)

 

”I har Danmarks vigtigste arbejde. Det mener jeg! I har Danmarks vigtigste arbejde.”

Sådan indledte en ekstern oplægsholder sin tale til ledergruppen på en af landets største offentlige arbejdspladser. Hvad tænker du om den indledning? Bliver du nysgerrig efter at høre mere? Hvilken reaktion tror du, den affødte i konferencesalen? 

Jeg var så heldig at være til stede i salen den dag og kan fortælle, at der bredte sig smil på tilhørernes læber, og at alles blikke rettede sig opmærksomt mod taleren.
Taleren lykkedes med sine første ord i sin tale: han gjorde tilhørerne nysgerrige, han tiltrak sig opmærksomhed, og han skabte stemning. Med andre ord skabte han et ideelt udgangspunkt for resten af sin tale.

 

Hvorfor er indledningen så vigtig?

Vi er skræmmende hurtige til at danne os et indtryk af vores medmennesker og til, ud fra få indtryk, at bedømme hinanden. Inden for salgsbranchen arbejder man således mange steder med den såkaldte 4x20-regel, hvor det gælder, at vi inden for de første 20 skridt, de første 20 ord, de første 20 centimeter (ansigtet) og de første 20 sekunder bedømmer et menneske, vi møder første gang. Og dertil kommer, at det førstehåndsindtryk, vi dermed har gjort os, er ret vedholdende. Altså: når først vi har besluttet os for, hvordan et medmenneske er, så er vi ikke meget for at ændre den beslutning. Så forsøger vi at få de efterfølgende indtryk, personen giver, til at passe ind i det billede, vi fik skabt via førstehåndsindtrykket.

Derfor er det ikke nogen dårlig investering at gøre noget ud af sit førstehåndsindtryk. Kommer du positivt fra start, vil du med andre ord være foran på point, hvilket vil gøre det lettere for dig at komme igennem med dit budskab. Kommer du omvendt negativt eller blot gabende kedsommeligt fra start, vil du gennem resten af din optræden skulle kæmpe for at vinde tilhørernes opmærksomhed og få dem til at lytte til det, du siger.
Det er vigtigt at tilføje, at det med førstehåndsindtrykket ikke kun gælder for mennesker, vi møder første gang. Det gælder også for talere, som vi allerede kender. Hvis fx en direktør eller en leder, som vi allerede kender, rejser sig op i en forsamling, vil vi hurtigt danne os et indtryk af hans eller hendes dagsform. Ser hun sur ud? Virker hun veloplagt? Vil hun os det godt? Ser hun os overhovedet? Lirer hun almindeligheder af, eller er hun velforberedt og skarp?

 

HEY-YOU-SEE-SO

Venner af Rhetorica vil være bekendte med dispositionsmodellen HEY-YOU-SEE-SO. Det er en effektiv model til at skabe energi i en tale og sikre, at talen er målrettet modtageren. Jeg skal ikke gennemgå hele modellen her (det har vi en anden artikel, der gør), men i stedet sætte et skarpt spotlys på modellens første element: HEY’et. Som rådgivere og konsulenter hører vi ofte indvendingen fra jer: ”Jeg kan godt se, at det der HEY i teorien er effektivt, men det er altså super svært i praksis.”

Så lad os se på, hvad der er, et HEY skal kunne – og dernæst, hvordan man finder det passende HEY.

 

Hvad skal indledningen kunne?

Et HEY skal fange tilhørerens opmærksomhed og gøre ham nysgerrig. Som talere er vi oppe mod en hel masse konkurrenter i kommunikationssituationen, altså andre elementer, der tager tilhørernes opmærksomhed. Det kan være døren, der går, og de sidste forpustede tilhørere, der kommer ind. Skoleklassen, der går forbi uden for vinduet. Buffeten i midten af rummet, som tilhørerne kaster stjålne blikke. Eller – den værste konkurrent af dem alle – mobiltelefonen, der vibrerer i inderlommen og får det til at krible i fingrene på ejermanden.

Et HEY skal trumfe alle disse konkurrenter og få tilhørerne til at føle, at de er lige her, lige nu, og at det er værd at spidse ørerne.
Samtidig skal et HEY være med til at cementere din berettigelse på talerstolen. Du skal indtage rummet på en måde, der gør, at alle tænker: ”Yes, rette mand på rette plads. Ham er jeg klar til at høre på.” HEY’et er med andre ord også afgørende for den troværdighedsetablering, der er helt essentiel for, at du lykkes med din tale. Mere om dette nedenfor.

Så I kan nok høre: det er ikke småting, der er på spil med det HEY. Det skal fange opmærksomhed, gøre nysgerrig, udkonkurrere konkurrenter og cementere din troværdighed.

 

Hvordan laver man så det HEY?

Der er mange måder at lave et HEY på, så der findes ikke et entydigt svar på, hvordan du gør. Som al god kommunikation skal også HEY’et tilpasses kommunikationssituationen. Mange har med en blanding af tåkrummen og begejstring set optagelsen af den tidligere Microsoft-CFO Steve Balmer, der prustende, svedende, dansende og jublende indtager scenen i Seattle til høj musik og som de første ord forpustet får råbt: ”I have four words for you: I – Love – This – Company”, hvorpå en ny jubelscene følger. Overdrevet? Ja. Men i den grad tilpasset situationen og den amerikanske kontekst. Og tilhørerne jubler.

Et andet – og mere afdæmpet, men stadig meget effektfuldt HEY – er det, jeg citerede indledningsvis i denne artikel. Eller hvad med dette HEY, som indledte præstens konfirmationstale ved en konfirmation, jeg var til: ”Jeg er så TRÆT af religion”? Så er scenen ligesom sat. Og jeg kan garantere for, at de stylede konfirmanders blikke rettede sig mod prædikestolen.

En provokerende udmelding, som denne fra præsten, er et ganske effektivt HEY. Det gør os nysgerrige og foregriber måske ligefrem konklusionen i oplægget. I samme boldgade ligger indledninger, hvor man kommer med en påstand: ”Om et år er vores omsætning steget med 100 pct. I dag vil jeg løfte sløret for, hvordan det kommer til at ske”, eller ”Robotterne kommer! Og de bliver vores nye bedste venner. Det er mit hovedbudskab til jer i dag.”

Et HEY kan også være en lille anekdote, som sætter stemningen for talen, og som indirekte sporer os ind på, hvad oplægget eller talen handler om. ”I søndags, da jeg var på vej hjem fra sommerhuset, kørte jeg en anden vej, end jeg plejer. Og pludselig, et sted mellem Odden og Holbæk…”

Eller det kan være et spørgsmål, som inviterer til dialog eller til eftertanke: ”Hvornår var I sidst i biografen?” eller en opfordring til håndsoprækning: ”Hvor mange herinde har været i biografen inden for den seneste måned?” Det siger sig selv, at spørgsmålene selvfølgelig skal have relevans for og sammenhæng med resten af det indlæg, der følger.

Lige meget hvilket HEY du vælger, så øv dig i at gå direkte på med HEY’et. Ikke noget med de sædvanlige indledende øvelser, som alle andre også benytter sig af, som fx ”Tak fordi jeg måtte komme, jeg er glad for at se så mange fremmødte” eller ”Mit navn er Karen Bendix og jeg kommer fra Rhetorica, som er en virksomhed, der…”. GAAAB. Nej, gå direkte på med HEY’et og mærk effekten! Og hvis du skal præsentere dig selv eller sige tak for, at du måtte komme, så gør det efter dit HEY (faktisk helst først efter YOU).

 

Troværdighed som afsæt for din tale

Retorikkens fader, Aristoteles, sagde, at en af indledningens allervigtigste funktioner er at etablere talerens troværdighed. Hvis ikke taleren får etableret troværdighed i indledningen, mister han sit publikum. Og det er selvsagt fatalt.
Forestil dig at høre en oplægsholder, hvor du inden for det første halve minut tænker ”ved han overhovedet, hvad han taler om”, eller ”han virker lidt uforberedt”, eller ”det tegner pænt kedeligt, det her”. Alt sammen rigtig skidt for oplægsholderens troværdighed.

Trofaste læsere af Rhetoricas publikationer vil vide, at troværdighedens grundsubstans er lige dele kompetence, karakter og velvilje. Så det er altså de elementer, der skal aktiveres i din indledning. Du skal betrygge dine tilhørere i, at du har kompetencen til at tale til dem; du skal fremstå som et menneske med sympatiske karaktertræk; og du skal vise velvilje over for dem, du taler til. Det hele kan selvfølgelig ikke fikses i den første sætning, og der er ingen tvivl om, at talens YOU-del også er afgørende for din troværdighedsopbygning, men de første ord er uhyre afgørende for, at dine tilhørere får tillid til dig og får lyst til at lytte videre.

 

Det nonverbale HEY

HEY’et ligger ikke kun i ordene. Man kan sagtens forestille sig en taler, som har skrevet et ganske udmærket HEY i sit manuskript, men som fremfører det uden det mindste engagement eller med næsen nede i papirerne eller med et kropssprog som signalerer, at han er utilpas i situationen. Er det tilfældet, ja, så tror tilhørerne mest på kropssproget. Og så er HEY-effekten udeblevet.

Derfor skal du som taler også være bevidst om dit nonverbale HEY. Hvordan entrerer du talerstolen? Har du energi og parathed i kroppen? Indtager du rummet med passende autoritet og signalerer, at ”nu er det mig, der er den”?
Den korte opskrift på et godt nonverbalt HEY lyder sådan her: Du rejser dig op/går op til talerstolen eller scenen. Du stiller dig med begge ben solidt plantet i jorden og vægten ligeligt fordelt på fødderne. Din ryg er rank, din brystkasse er løftet, og dine hænder er enten på pulten foran dig eller i en position, hvor albuerne er let bøjede, og hænderne er klar til at gestikulere. Nu kigger du på dine tilhørere (så vidt muligt dem alle sammen) og venter på, at roen sænker sig. Lad der endelig gå 10-15 sekunder, inden du siger noget. Først nu er du klar til at sige dit HEY, som du selvfølgelig har lært udenad og derfor kan sige med blikket rettet ud mod tilhørerne.

Det nonverbale HEY er et godt sted at starte, når du skal i gang med at øve dig på at komme bedre og skarpere fra start med dine oplæg. Anstrengelserne for at lykkes med det er små – effekten er til gengæld stor.

 

Benyt enhver anledning til at træne indledninger

At lave en effektfuld indledning, som vækker nysgerrighed, sikrer opmærksomhed og etablerer troværdighed, er ikke noget, der kun er forbeholdt de store præsentationer med mange tilhørere. En god, klar og energifyldt indledning til et af hverdagens møde er også en god investering. Min påstand vil være, at en skarp og veloplagt mødeindledning ikke alene vil kunne påvirke stemningen på mødet, men også fokusere udbyttet af mødet.

Så hvad venter du på? Se, at komme ud at øve dig på at lave HEYs. Afprøv de forskellige indledningsvarianter, verbale som nonverbale, og observer effekten – såvel på tilhørernes som på dit eget engagement og energiniveau.

 

Af Karen Bendix Terp

 

 1 
 

stdClass Object
(
    [id] => 65
    [asset_id] => 306
    [title] => HEY - kunsten at indlede en tale
    [alias] => hey-kunsten-at-indlede-en-tale
    [introtext] => 

 1 
...du må gerne dele vores artikler :)

 

”I har Danmarks vigtigste arbejde. Det mener jeg! I har Danmarks vigtigste arbejde.”

Sådan indledte en ekstern oplægsholder sin tale til ledergruppen på en af landets største offentlige arbejdspladser. Hvad tænker du om den indledning? Bliver du nysgerrig efter at høre mere? Hvilken reaktion tror du, den affødte i konferencesalen? 

Jeg var så heldig at være til stede i salen den dag og kan fortælle, at der bredte sig smil på tilhørernes læber, og at alles blikke rettede sig opmærksomt mod taleren.
Taleren lykkedes med sine første ord i sin tale: han gjorde tilhørerne nysgerrige, han tiltrak sig opmærksomhed, og han skabte stemning. Med andre ord skabte han et ideelt udgangspunkt for resten af sin tale.

 

Hvorfor er indledningen så vigtig?

Vi er skræmmende hurtige til at danne os et indtryk af vores medmennesker og til, ud fra få indtryk, at bedømme hinanden. Inden for salgsbranchen arbejder man således mange steder med den såkaldte 4x20-regel, hvor det gælder, at vi inden for de første 20 skridt, de første 20 ord, de første 20 centimeter (ansigtet) og de første 20 sekunder bedømmer et menneske, vi møder første gang. Og dertil kommer, at det førstehåndsindtryk, vi dermed har gjort os, er ret vedholdende. Altså: når først vi har besluttet os for, hvordan et medmenneske er, så er vi ikke meget for at ændre den beslutning. Så forsøger vi at få de efterfølgende indtryk, personen giver, til at passe ind i det billede, vi fik skabt via førstehåndsindtrykket.

Derfor er det ikke nogen dårlig investering at gøre noget ud af sit førstehåndsindtryk. Kommer du positivt fra start, vil du med andre ord være foran på point, hvilket vil gøre det lettere for dig at komme igennem med dit budskab. Kommer du omvendt negativt eller blot gabende kedsommeligt fra start, vil du gennem resten af din optræden skulle kæmpe for at vinde tilhørernes opmærksomhed og få dem til at lytte til det, du siger.
Det er vigtigt at tilføje, at det med førstehåndsindtrykket ikke kun gælder for mennesker, vi møder første gang. Det gælder også for talere, som vi allerede kender. Hvis fx en direktør eller en leder, som vi allerede kender, rejser sig op i en forsamling, vil vi hurtigt danne os et indtryk af hans eller hendes dagsform. Ser hun sur ud? Virker hun veloplagt? Vil hun os det godt? Ser hun os overhovedet? Lirer hun almindeligheder af, eller er hun velforberedt og skarp?

 

HEY-YOU-SEE-SO

Venner af Rhetorica vil være bekendte med dispositionsmodellen HEY-YOU-SEE-SO. Det er en effektiv model til at skabe energi i en tale og sikre, at talen er målrettet modtageren. Jeg skal ikke gennemgå hele modellen her (det har vi en anden artikel, der gør), men i stedet sætte et skarpt spotlys på modellens første element: HEY’et. Som rådgivere og konsulenter hører vi ofte indvendingen fra jer: ”Jeg kan godt se, at det der HEY i teorien er effektivt, men det er altså super svært i praksis.”

Så lad os se på, hvad der er, et HEY skal kunne – og dernæst, hvordan man finder det passende HEY.

 

Hvad skal indledningen kunne?

Et HEY skal fange tilhørerens opmærksomhed og gøre ham nysgerrig. Som talere er vi oppe mod en hel masse konkurrenter i kommunikationssituationen, altså andre elementer, der tager tilhørernes opmærksomhed. Det kan være døren, der går, og de sidste forpustede tilhørere, der kommer ind. Skoleklassen, der går forbi uden for vinduet. Buffeten i midten af rummet, som tilhørerne kaster stjålne blikke. Eller – den værste konkurrent af dem alle – mobiltelefonen, der vibrerer i inderlommen og får det til at krible i fingrene på ejermanden.

Et HEY skal trumfe alle disse konkurrenter og få tilhørerne til at føle, at de er lige her, lige nu, og at det er værd at spidse ørerne.
Samtidig skal et HEY være med til at cementere din berettigelse på talerstolen. Du skal indtage rummet på en måde, der gør, at alle tænker: ”Yes, rette mand på rette plads. Ham er jeg klar til at høre på.” HEY’et er med andre ord også afgørende for den troværdighedsetablering, der er helt essentiel for, at du lykkes med din tale. Mere om dette nedenfor.

Så I kan nok høre: det er ikke småting, der er på spil med det HEY. Det skal fange opmærksomhed, gøre nysgerrig, udkonkurrere konkurrenter og cementere din troværdighed.

 

Hvordan laver man så det HEY?

Der er mange måder at lave et HEY på, så der findes ikke et entydigt svar på, hvordan du gør. Som al god kommunikation skal også HEY’et tilpasses kommunikationssituationen. Mange har med en blanding af tåkrummen og begejstring set optagelsen af den tidligere Microsoft-CFO Steve Balmer, der prustende, svedende, dansende og jublende indtager scenen i Seattle til høj musik og som de første ord forpustet får råbt: ”I have four words for you: I – Love – This – Company”, hvorpå en ny jubelscene følger. Overdrevet? Ja. Men i den grad tilpasset situationen og den amerikanske kontekst. Og tilhørerne jubler.

Et andet – og mere afdæmpet, men stadig meget effektfuldt HEY – er det, jeg citerede indledningsvis i denne artikel. Eller hvad med dette HEY, som indledte præstens konfirmationstale ved en konfirmation, jeg var til: ”Jeg er så TRÆT af religion”? Så er scenen ligesom sat. Og jeg kan garantere for, at de stylede konfirmanders blikke rettede sig mod prædikestolen.

En provokerende udmelding, som denne fra præsten, er et ganske effektivt HEY. Det gør os nysgerrige og foregriber måske ligefrem konklusionen i oplægget. I samme boldgade ligger indledninger, hvor man kommer med en påstand: ”Om et år er vores omsætning steget med 100 pct. I dag vil jeg løfte sløret for, hvordan det kommer til at ske”, eller ”Robotterne kommer! Og de bliver vores nye bedste venner. Det er mit hovedbudskab til jer i dag.”

Et HEY kan også være en lille anekdote, som sætter stemningen for talen, og som indirekte sporer os ind på, hvad oplægget eller talen handler om. ”I søndags, da jeg var på vej hjem fra sommerhuset, kørte jeg en anden vej, end jeg plejer. Og pludselig, et sted mellem Odden og Holbæk…”

Eller det kan være et spørgsmål, som inviterer til dialog eller til eftertanke: ”Hvornår var I sidst i biografen?” eller en opfordring til håndsoprækning: ”Hvor mange herinde har været i biografen inden for den seneste måned?” Det siger sig selv, at spørgsmålene selvfølgelig skal have relevans for og sammenhæng med resten af det indlæg, der følger.

Lige meget hvilket HEY du vælger, så øv dig i at gå direkte på med HEY’et. Ikke noget med de sædvanlige indledende øvelser, som alle andre også benytter sig af, som fx ”Tak fordi jeg måtte komme, jeg er glad for at se så mange fremmødte” eller ”Mit navn er Karen Bendix og jeg kommer fra Rhetorica, som er en virksomhed, der…”. GAAAB. Nej, gå direkte på med HEY’et og mærk effekten! Og hvis du skal præsentere dig selv eller sige tak for, at du måtte komme, så gør det efter dit HEY (faktisk helst først efter YOU).

 

Troværdighed som afsæt for din tale

Retorikkens fader, Aristoteles, sagde, at en af indledningens allervigtigste funktioner er at etablere talerens troværdighed. Hvis ikke taleren får etableret troværdighed i indledningen, mister han sit publikum. Og det er selvsagt fatalt.
Forestil dig at høre en oplægsholder, hvor du inden for det første halve minut tænker ”ved han overhovedet, hvad han taler om”, eller ”han virker lidt uforberedt”, eller ”det tegner pænt kedeligt, det her”. Alt sammen rigtig skidt for oplægsholderens troværdighed.

Trofaste læsere af Rhetoricas publikationer vil vide, at troværdighedens grundsubstans er lige dele kompetence, karakter og velvilje. Så det er altså de elementer, der skal aktiveres i din indledning. Du skal betrygge dine tilhørere i, at du har kompetencen til at tale til dem; du skal fremstå som et menneske med sympatiske karaktertræk; og du skal vise velvilje over for dem, du taler til. Det hele kan selvfølgelig ikke fikses i den første sætning, og der er ingen tvivl om, at talens YOU-del også er afgørende for din troværdighedsopbygning, men de første ord er uhyre afgørende for, at dine tilhørere får tillid til dig og får lyst til at lytte videre.

 

Det nonverbale HEY

HEY’et ligger ikke kun i ordene. Man kan sagtens forestille sig en taler, som har skrevet et ganske udmærket HEY i sit manuskript, men som fremfører det uden det mindste engagement eller med næsen nede i papirerne eller med et kropssprog som signalerer, at han er utilpas i situationen. Er det tilfældet, ja, så tror tilhørerne mest på kropssproget. Og så er HEY-effekten udeblevet.

Derfor skal du som taler også være bevidst om dit nonverbale HEY. Hvordan entrerer du talerstolen? Har du energi og parathed i kroppen? Indtager du rummet med passende autoritet og signalerer, at ”nu er det mig, der er den”?
Den korte opskrift på et godt nonverbalt HEY lyder sådan her: Du rejser dig op/går op til talerstolen eller scenen. Du stiller dig med begge ben solidt plantet i jorden og vægten ligeligt fordelt på fødderne. Din ryg er rank, din brystkasse er løftet, og dine hænder er enten på pulten foran dig eller i en position, hvor albuerne er let bøjede, og hænderne er klar til at gestikulere. Nu kigger du på dine tilhørere (så vidt muligt dem alle sammen) og venter på, at roen sænker sig. Lad der endelig gå 10-15 sekunder, inden du siger noget. Først nu er du klar til at sige dit HEY, som du selvfølgelig har lært udenad og derfor kan sige med blikket rettet ud mod tilhørerne.

Det nonverbale HEY er et godt sted at starte, når du skal i gang med at øve dig på at komme bedre og skarpere fra start med dine oplæg. Anstrengelserne for at lykkes med det er små – effekten er til gengæld stor.

 

Benyt enhver anledning til at træne indledninger

At lave en effektfuld indledning, som vækker nysgerrighed, sikrer opmærksomhed og etablerer troværdighed, er ikke noget, der kun er forbeholdt de store præsentationer med mange tilhørere. En god, klar og energifyldt indledning til et af hverdagens møde er også en god investering. Min påstand vil være, at en skarp og veloplagt mødeindledning ikke alene vil kunne påvirke stemningen på mødet, men også fokusere udbyttet af mødet.

Så hvad venter du på? Se, at komme ud at øve dig på at lave HEYs. Afprøv de forskellige indledningsvarianter, verbale som nonverbale, og observer effekten – såvel på tilhørernes som på dit eget engagement og energiniveau.

 

Af Karen Bendix Terp

 

 1 
 

[fulltext] => [state] => 1 [catid] => 13 [created] => 2018-01-09 12:17:07 [created_by] => 373 [created_by_alias] => [modified] => 2018-06-13 13:41:19 [modified_by] => 373 [checked_out] => 0 [checked_out_time] => 0000-00-00 00:00:00 [publish_up] => 2018-01-09 12:17:07 [publish_down] => 0000-00-00 00:00:00 [images] => {"image_intro":"images\/Articles\/7_HEY_-_kunsten_at.png","float_intro":"","image_intro_alt":"","image_intro_caption":"","image_fulltext":"images\/Articles\/7_HEY_-_kunsten_at.png","float_fulltext":"","image_fulltext_alt":"","image_fulltext_caption":""} [urls] => {"urla":false,"urlatext":"","targeta":"","urlb":false,"urlbtext":"","targetb":"","urlc":false,"urlctext":"","targetc":""} [attribs] => {"article_layout":"","show_title":"","link_titles":"","show_tags":"","show_intro":"","info_block_position":"","info_block_show_title":"","show_category":"","link_category":"","show_parent_category":"","link_parent_category":"","show_associations":"","show_author":"","link_author":"","show_create_date":"","show_modify_date":"","show_publish_date":"","show_item_navigation":"","show_icons":"","show_print_icon":"","show_email_icon":"","show_vote":"","show_hits":"","show_noauth":"","urls_position":"","alternative_readmore":"","article_page_title":"","show_publishing_options":"","show_article_options":"","show_urls_images_backend":"","show_urls_images_frontend":""} [version] => 6 [ordering] => 35 [metakey] => [metadesc] => [access] => 1 [hits] => 813 [metadata] => Joomla\Registry\Registry Object ( [data:protected] => stdClass Object ( [robots] => [author] => [rights] => [xreference] => ) [initialized:protected] => 1 [separator] => . ) [featured] => 0 [language] => da-DK [xreference] => [category_title] => Viden [category_alias] => viden [category_access] => 1 [author] => Louise [parent_title] => ROOT [parent_id] => 1 [parent_route] => [parent_alias] => root [rating] => [rating_count] => [params] => Joomla\Registry\Registry Object ( [data:protected] => stdClass Object ( [article_layout] => _:default [show_title] => 1 [link_titles] => 1 [show_intro] => 1 [info_block_position] => 0 [info_block_show_title] => 0 [show_category] => 0 [link_category] => 1 [show_parent_category] => 0 [link_parent_category] => 0 [show_associations] => 0 [flags] => 1 [show_author] => 0 [link_author] => 0 [show_create_date] => 0 [show_modify_date] => 0 [show_publish_date] => 0 [show_item_navigation] => 0 [show_vote] => 0 [show_readmore] => 1 [show_readmore_title] => 0 [readmore_limit] => 100 [show_tags] => 0 [show_icons] => 0 [show_print_icon] => 0 [show_email_icon] => 0 [show_hits] => 0 [show_noauth] => 0 [urls_position] => 1 [captcha] => [show_publishing_options] => 1 [show_article_options] => 1 [save_history] => 1 [history_limit] => 10 [show_urls_images_frontend] => 0 [show_urls_images_backend] => 1 [targeta] => 0 [targetb] => 0 [targetc] => 0 [float_intro] => none [float_fulltext] => none [category_layout] => _:blog [show_category_heading_title_text] => 0 [show_category_title] => 0 [show_description] => 0 [show_description_image] => 0 [maxLevel] => 1 [show_empty_categories] => 0 [show_no_articles] => 1 [show_subcat_desc] => 0 [show_cat_num_articles] => 0 [show_cat_tags] => 0 [show_base_description] => 0 [maxLevelcat] => -1 [show_empty_categories_cat] => 0 [show_subcat_desc_cat] => 0 [show_cat_num_articles_cat] => 0 [num_leading_articles] => 0 [num_intro_articles] => 15 [num_columns] => 1 [num_links] => 0 [multi_column_order] => 0 [show_subcategory_content] => 0 [show_pagination_limit] => 0 [filter_field] => hide [show_headings] => 0 [list_show_date] => 0 [date_format] => [list_show_hits] => 0 [list_show_author] => 0 [orderby_pri] => order [orderby_sec] => rdate [order_date] => published [show_pagination] => 1 [show_pagination_results] => 1 [show_featured] => show [show_feed_link] => 0 [feed_summary] => 0 [feed_show_readmore] => 0 [sef_advanced] => 1 [sef_ids] => 1 [custom_fields_enable] => 1 [show_page_heading] => 0 [layout_type] => blog [menu_text] => 1 [menu_show] => 1 [pageclass_sfx] => catblog viden [secure] => 0 [page_title] => Viden [page_description] => Kommunikation, der overbeviser, motiverer og skaber adfærd. [page_rights] => [robots] => [access-view] => 1 ) [initialized:protected] => 1 [separator] => . ) [tagLayout] => Joomla\CMS\Layout\FileLayout Object ( [layoutId:protected] => joomla.content.tags [basePath:protected] => [fullPath:protected] => [includePaths:protected] => Array ( ) [options:protected] => Joomla\Registry\Registry Object ( [data:protected] => stdClass Object ( [component] => com_content [client] => 0 ) [initialized:protected] => [separator] => . ) [data:protected] => Array ( ) [debugMessages:protected] => Array ( ) ) [slug] => 65:hey-kunsten-at-indlede-en-tale [catslug] => 13:viden [parent_slug] => [readmore_link] => /viden/hey-kunsten-at-indlede-en-tale [text] =>

 1 
...du må gerne dele vores artikler :)

 

”I har Danmarks vigtigste arbejde. Det mener jeg! I har Danmarks vigtigste arbejde.”

Sådan indledte en ekstern oplægsholder sin tale til ledergruppen på en af landets største offentlige arbejdspladser. Hvad tænker du om den indledning? Bliver du nysgerrig efter at høre mere? Hvilken reaktion tror du, den affødte i konferencesalen? 

Jeg var så heldig at være til stede i salen den dag og kan fortælle, at der bredte sig smil på tilhørernes læber, og at alles blikke rettede sig opmærksomt mod taleren.
Taleren lykkedes med sine første ord i sin tale: han gjorde tilhørerne nysgerrige, han tiltrak sig opmærksomhed, og han skabte stemning. Med andre ord skabte han et ideelt udgangspunkt for resten af sin tale.

 

Hvorfor er indledningen så vigtig?

Vi er skræmmende hurtige til at danne os et indtryk af vores medmennesker og til, ud fra få indtryk, at bedømme hinanden. Inden for salgsbranchen arbejder man således mange steder med den såkaldte 4x20-regel, hvor det gælder, at vi inden for de første 20 skridt, de første 20 ord, de første 20 centimeter (ansigtet) og de første 20 sekunder bedømmer et menneske, vi møder første gang. Og dertil kommer, at det førstehåndsindtryk, vi dermed har gjort os, er ret vedholdende. Altså: når først vi har besluttet os for, hvordan et medmenneske er, så er vi ikke meget for at ændre den beslutning. Så forsøger vi at få de efterfølgende indtryk, personen giver, til at passe ind i det billede, vi fik skabt via førstehåndsindtrykket.

Derfor er det ikke nogen dårlig investering at gøre noget ud af sit førstehåndsindtryk. Kommer du positivt fra start, vil du med andre ord være foran på point, hvilket vil gøre det lettere for dig at komme igennem med dit budskab. Kommer du omvendt negativt eller blot gabende kedsommeligt fra start, vil du gennem resten af din optræden skulle kæmpe for at vinde tilhørernes opmærksomhed og få dem til at lytte til det, du siger.
Det er vigtigt at tilføje, at det med førstehåndsindtrykket ikke kun gælder for mennesker, vi møder første gang. Det gælder også for talere, som vi allerede kender. Hvis fx en direktør eller en leder, som vi allerede kender, rejser sig op i en forsamling, vil vi hurtigt danne os et indtryk af hans eller hendes dagsform. Ser hun sur ud? Virker hun veloplagt? Vil hun os det godt? Ser hun os overhovedet? Lirer hun almindeligheder af, eller er hun velforberedt og skarp?

 

HEY-YOU-SEE-SO

Venner af Rhetorica vil være bekendte med dispositionsmodellen HEY-YOU-SEE-SO. Det er en effektiv model til at skabe energi i en tale og sikre, at talen er målrettet modtageren. Jeg skal ikke gennemgå hele modellen her (det har vi en anden artikel, der gør), men i stedet sætte et skarpt spotlys på modellens første element: HEY’et. Som rådgivere og konsulenter hører vi ofte indvendingen fra jer: ”Jeg kan godt se, at det der HEY i teorien er effektivt, men det er altså super svært i praksis.”

Så lad os se på, hvad der er, et HEY skal kunne – og dernæst, hvordan man finder det passende HEY.

 

Hvad skal indledningen kunne?

Et HEY skal fange tilhørerens opmærksomhed og gøre ham nysgerrig. Som talere er vi oppe mod en hel masse konkurrenter i kommunikationssituationen, altså andre elementer, der tager tilhørernes opmærksomhed. Det kan være døren, der går, og de sidste forpustede tilhørere, der kommer ind. Skoleklassen, der går forbi uden for vinduet. Buffeten i midten af rummet, som tilhørerne kaster stjålne blikke. Eller – den værste konkurrent af dem alle – mobiltelefonen, der vibrerer i inderlommen og får det til at krible i fingrene på ejermanden.

Et HEY skal trumfe alle disse konkurrenter og få tilhørerne til at føle, at de er lige her, lige nu, og at det er værd at spidse ørerne.
Samtidig skal et HEY være med til at cementere din berettigelse på talerstolen. Du skal indtage rummet på en måde, der gør, at alle tænker: ”Yes, rette mand på rette plads. Ham er jeg klar til at høre på.” HEY’et er med andre ord også afgørende for den troværdighedsetablering, der er helt essentiel for, at du lykkes med din tale. Mere om dette nedenfor.

Så I kan nok høre: det er ikke småting, der er på spil med det HEY. Det skal fange opmærksomhed, gøre nysgerrig, udkonkurrere konkurrenter og cementere din troværdighed.

 

Hvordan laver man så det HEY?

Der er mange måder at lave et HEY på, så der findes ikke et entydigt svar på, hvordan du gør. Som al god kommunikation skal også HEY’et tilpasses kommunikationssituationen. Mange har med en blanding af tåkrummen og begejstring set optagelsen af den tidligere Microsoft-CFO Steve Balmer, der prustende, svedende, dansende og jublende indtager scenen i Seattle til høj musik og som de første ord forpustet får råbt: ”I have four words for you: I – Love – This – Company”, hvorpå en ny jubelscene følger. Overdrevet? Ja. Men i den grad tilpasset situationen og den amerikanske kontekst. Og tilhørerne jubler.

Et andet – og mere afdæmpet, men stadig meget effektfuldt HEY – er det, jeg citerede indledningsvis i denne artikel. Eller hvad med dette HEY, som indledte præstens konfirmationstale ved en konfirmation, jeg var til: ”Jeg er så TRÆT af religion”? Så er scenen ligesom sat. Og jeg kan garantere for, at de stylede konfirmanders blikke rettede sig mod prædikestolen.

En provokerende udmelding, som denne fra præsten, er et ganske effektivt HEY. Det gør os nysgerrige og foregriber måske ligefrem konklusionen i oplægget. I samme boldgade ligger indledninger, hvor man kommer med en påstand: ”Om et år er vores omsætning steget med 100 pct. I dag vil jeg løfte sløret for, hvordan det kommer til at ske”, eller ”Robotterne kommer! Og de bliver vores nye bedste venner. Det er mit hovedbudskab til jer i dag.”

Et HEY kan også være en lille anekdote, som sætter stemningen for talen, og som indirekte sporer os ind på, hvad oplægget eller talen handler om. ”I søndags, da jeg var på vej hjem fra sommerhuset, kørte jeg en anden vej, end jeg plejer. Og pludselig, et sted mellem Odden og Holbæk…”

Eller det kan være et spørgsmål, som inviterer til dialog eller til eftertanke: ”Hvornår var I sidst i biografen?” eller en opfordring til håndsoprækning: ”Hvor mange herinde har været i biografen inden for den seneste måned?” Det siger sig selv, at spørgsmålene selvfølgelig skal have relevans for og sammenhæng med resten af det indlæg, der følger.

Lige meget hvilket HEY du vælger, så øv dig i at gå direkte på med HEY’et. Ikke noget med de sædvanlige indledende øvelser, som alle andre også benytter sig af, som fx ”Tak fordi jeg måtte komme, jeg er glad for at se så mange fremmødte” eller ”Mit navn er Karen Bendix og jeg kommer fra Rhetorica, som er en virksomhed, der…”. GAAAB. Nej, gå direkte på med HEY’et og mærk effekten! Og hvis du skal præsentere dig selv eller sige tak for, at du måtte komme, så gør det efter dit HEY (faktisk helst først efter YOU).

 

Troværdighed som afsæt for din tale

Retorikkens fader, Aristoteles, sagde, at en af indledningens allervigtigste funktioner er at etablere talerens troværdighed. Hvis ikke taleren får etableret troværdighed i indledningen, mister han sit publikum. Og det er selvsagt fatalt.
Forestil dig at høre en oplægsholder, hvor du inden for det første halve minut tænker ”ved han overhovedet, hvad han taler om”, eller ”han virker lidt uforberedt”, eller ”det tegner pænt kedeligt, det her”. Alt sammen rigtig skidt for oplægsholderens troværdighed.

Trofaste læsere af Rhetoricas publikationer vil vide, at troværdighedens grundsubstans er lige dele kompetence, karakter og velvilje. Så det er altså de elementer, der skal aktiveres i din indledning. Du skal betrygge dine tilhørere i, at du har kompetencen til at tale til dem; du skal fremstå som et menneske med sympatiske karaktertræk; og du skal vise velvilje over for dem, du taler til. Det hele kan selvfølgelig ikke fikses i den første sætning, og der er ingen tvivl om, at talens YOU-del også er afgørende for din troværdighedsopbygning, men de første ord er uhyre afgørende for, at dine tilhørere får tillid til dig og får lyst til at lytte videre.

 

Det nonverbale HEY

HEY’et ligger ikke kun i ordene. Man kan sagtens forestille sig en taler, som har skrevet et ganske udmærket HEY i sit manuskript, men som fremfører det uden det mindste engagement eller med næsen nede i papirerne eller med et kropssprog som signalerer, at han er utilpas i situationen. Er det tilfældet, ja, så tror tilhørerne mest på kropssproget. Og så er HEY-effekten udeblevet.

Derfor skal du som taler også være bevidst om dit nonverbale HEY. Hvordan entrerer du talerstolen? Har du energi og parathed i kroppen? Indtager du rummet med passende autoritet og signalerer, at ”nu er det mig, der er den”?
Den korte opskrift på et godt nonverbalt HEY lyder sådan her: Du rejser dig op/går op til talerstolen eller scenen. Du stiller dig med begge ben solidt plantet i jorden og vægten ligeligt fordelt på fødderne. Din ryg er rank, din brystkasse er løftet, og dine hænder er enten på pulten foran dig eller i en position, hvor albuerne er let bøjede, og hænderne er klar til at gestikulere. Nu kigger du på dine tilhørere (så vidt muligt dem alle sammen) og venter på, at roen sænker sig. Lad der endelig gå 10-15 sekunder, inden du siger noget. Først nu er du klar til at sige dit HEY, som du selvfølgelig har lært udenad og derfor kan sige med blikket rettet ud mod tilhørerne.

Det nonverbale HEY er et godt sted at starte, når du skal i gang med at øve dig på at komme bedre og skarpere fra start med dine oplæg. Anstrengelserne for at lykkes med det er små – effekten er til gengæld stor.

 

Benyt enhver anledning til at træne indledninger

At lave en effektfuld indledning, som vækker nysgerrighed, sikrer opmærksomhed og etablerer troværdighed, er ikke noget, der kun er forbeholdt de store præsentationer med mange tilhørere. En god, klar og energifyldt indledning til et af hverdagens møde er også en god investering. Min påstand vil være, at en skarp og veloplagt mødeindledning ikke alene vil kunne påvirke stemningen på mødet, men også fokusere udbyttet af mødet.

Så hvad venter du på? Se, at komme ud at øve dig på at lave HEYs. Afprøv de forskellige indledningsvarianter, verbale som nonverbale, og observer effekten – såvel på tilhørernes som på dit eget engagement og energiniveau.

 

Af Karen Bendix Terp

 

 1 
 

[tags] => Joomla\CMS\Helper\TagsHelper Object ( [tagsChanged:protected] => [replaceTags:protected] => [typeAlias] => [itemTags] => Array ( ) ) [jcfields] => Array ( [5] => stdClass Object ( [id] => 5 [title] => Læs mere knap [name] => readbutton [checked_out] => 0 [checked_out_time] => 0000-00-00 00:00:00 [note] => [state] => 1 [access] => 1 [created_time] => 2018-05-22 13:45:43 [created_user_id] => 372 [ordering] => 0 [language] => * [fieldparams] => Joomla\Registry\Registry Object ( [data:protected] => stdClass Object ( [options] => stdClass Object ( [options0] => stdClass Object ( [name] => Yes [value] => 1 ) [options1] => stdClass Object ( [name] => No [value] => 2 ) ) ) [initialized:protected] => 1 [separator] => . ) [params] => Joomla\Registry\Registry Object ( [data:protected] => stdClass Object ( [hint] => [render_class] => [class] => btn-group [showlabel] => 1 [show_on] => 2 [display] => 0 ) [initialized:protected] => 1 [separator] => . ) [type] => radio [default_value] => 1 [context] => com_content.article [group_id] => 0 [label] => Show 'Read more' button [description] => [required] => 0 [language_title] => [language_image] => [editor] => [access_level] => Public [author_name] => Simple Solution [group_title] => [group_access] => [group_state] => [value] => Yes [rawvalue] => 1 ) [4] => stdClass Object ( [id] => 4 [title] => Align social icons
 1 
[name] => icon [checked_out] => 0 [checked_out_time] => 0000-00-00 00:00:00 [note] => [state] => 1 [access] => 1 [created_time] => 2018-05-22 11:02:44 [created_user_id] => 372 [ordering] => 2 [language] => * [fieldparams] => Joomla\Registry\Registry Object ( [data:protected] => stdClass Object ( [options] => stdClass Object ( [options0] => stdClass Object ( [name] => left [value] => 1 ) [options1] => stdClass Object ( [name] => center [value] => 2 ) [options2] => stdClass Object ( [name] => right [value] => 3 ) ) ) [initialized:protected] => 1 [separator] => . ) [params] => Joomla\Registry\Registry Object ( [data:protected] => stdClass Object ( [hint] => [render_class] => [class] => btn-group [showlabel] => 1 [show_on] => 2 [display] => 0 ) [initialized:protected] => 1 [separator] => . ) [type] => radio [default_value] => 1 [context] => com_content.article [group_id] => 0 [label] => Social icons alignment [description] => Align
 1 
left, right or center [required] => 0 [language_title] => [language_image] => [editor] => [access_level] => Public [author_name] => Simple Solution [group_title] => [group_access] => [group_state] => [value] => left [rawvalue] => 1 ) [2] => stdClass Object ( [id] => 2 [title] => manchet [name] => manchet [checked_out] => 0 [checked_out_time] => 0000-00-00 00:00:00 [note] => [state] => 1 [access] => 1 [created_time] => 2017-12-07 13:36:47 [created_user_id] => 372 [ordering] => 3 [language] => * [fieldparams] => Joomla\Registry\Registry Object ( [data:protected] => stdClass Object ( [buttons] => 0 [width] => [height] => [filter] => 0 ) [initialized:protected] => 1 [separator] => . ) [params] => Joomla\Registry\Registry Object ( [data:protected] => stdClass Object ( [hint] => [render_class] => [class] => [showlabel] => 0 [show_on] => [display] => 2 ) [initialized:protected] => 1 [separator] => . ) [type] => editor [default_value] => [context] => com_content.article [group_id] => 0 [label] => Manchet [description] => [required] => 0 [language_title] => [language_image] => [editor] => [access_level] => Public [author_name] => Simple Solution [group_title] => [group_access] => [group_state] => [value] => Der findes mange kedelige måder at indlede oplæg og præsentationer på. Og desværre er det de kedelige indledninger, der er flest af rundt omkring på arbejdspladser og konferencer. Men sådan behøver det ikke at være. Du kan fx gå foran med en fængende indledning, som vækker dit publikum og giver dem lyst til at lytte til dig – læs videre her og få idéer til, hvordan du gør. [rawvalue] => Der findes mange kedelige måder at indlede oplæg og præsentationer på. Og desværre er det de kedelige indledninger, der er flest af rundt omkring på arbejdspladser og konferencer. Men sådan behøver det ikke at være. Du kan fx gå foran med en fængende indledning, som vækker dit publikum og giver dem lyst til at lytte til dig – læs videre her og få idéer til, hvordan du gør. ) ) [event] => stdClass Object ( [afterDisplayTitle] => [beforeDisplayContent] =>
Der findes mange kedelige måder at indlede oplæg og præsentationer på. Og desværre er det de kedelige indledninger, der er flest af rundt omkring på arbejdspladser og konferencer. Men sådan behøver det ikke at være. Du kan fx gå foran med en fængende indledning, som vækker dit publikum og giver dem lyst til at lytte til dig – læs videre her og få idéer til, hvordan du gør.
[afterDisplayContent] => ) )