Kurser og workshops

Vi har kørt hundredevis af skræddersyede kurser. Herunder kan du læse et par eksempler til din inspiration. Vi elsker at tilpasse indholdet til jeres behov, så kontakt os og lav os tale om, hvordan vi bedst sammensætter jeres kursus.

Præsentationsteknik og mundtlig retorik


Velux har mange specialister, der skal pitche og overbevise. Både internt til beslutningstager og eksternt til potentielle kunder og samarbejdspartnere. Vi har opbygget et blended learning-kursus, der starter med et webinar til at starte læringen, briefe deltagerne og introducere den første arbejdsmodel.
Herefter afklarer alle deltagere læringspunkter i makkersamtaler og endelig kommer de på to dages kursus med et par dage imellem, så de kan arbejde med en konkret præsentation mellem undervisningsdagene. Endelig har de adgang til at stille spørgsmål til deres undervisere i 14 dage efter kurset, når de sidder med andre præsentationer, de har konkrete spørgsmål til.

Kunne du tænke dig, at I blev bedre til at holde præsentationer? Kontakt os og lad os sammen bygge et kursus til jeres behov.

Skrivekursus og skriftlig retorik


Beskæftigelsesministeriet vil gerne styrke deres embedsmænds evne til at skrive nøjagtige indstillinger og notater, der hurtigt giver sagsoverblik og gør det let at træffe beslutninger.

Vi kører fast et kursus, der slår på to dele: At et klart formål, en klar modtager og en klar struktur giver bedre tekster, der overbeviser bedre og er hurtigere at skrive. Samt at man med indsigt i en god skriveproces kan spare arbejdstid, få bedre feedback fra sin chef og få tekster, der bedre passer ind i den politiske kontekst, teksten skal bruges i. Og medarbejderne arbejder naturligvis meget egne tekster undervejs, så de samtidig løser en arbejdsopgave.

Vores dispositions-skabeloner for indstillinger og notater bruges nu som standard i hele ministeriet.

Kunne hurtigere og bedre tekster være relevant for jer i dit team? Kontakt os og lad os gøre noget ved det sammen.

Ledelses-kommunikation


DTU (Danmarks Tekniske Universitet) har mange ledere – både danske og udenlandske – som skal kommunikere både strategi, ledelsesmæssige beslutninger, forskningsprioriteter og almindelig ledelsesmæssige budskaber. Vi har udviklet en del af deres ledelsesprogram, hvor vi træner lederne i de ovenstående problemstillinger. Forløbet kører både på dansk og engelsk. Vores kursus udgør en integreret del af deres større forløb, der også rummer andre ledelsesdiscipliner end kommunikation.

Lederne får dermed et kursus, der er samtænkt med organisationens anden lederudvikling og som styrker lederne – samtidig med at den tætte kobling gør det nemt for HR-partnerne at følge op på de nye redskaber, vi har givet lederne.

Skal din ledergruppe også stå stærkere i sin ledelse og kommunikation? Kontakt os og lad os sammen styrke jer.


Vi skræddersyr

Vi bygger vores forløb til dine og jeres behov. Som en kombination af faglige og forskningsbaserede værktøjer, indsigter i jeres hverdag og praktisk træning i egne cases og opgaver. Ofte samtænkt med andre forløb. Så I både lærer og får løst arbejdsopgaver på en gang.

Vi samarbejder

Kompetenceudvikling kræver forankring. Det virker bedre, hvis lederne bakker op om de nye måde at arbejde på. Hvis HR er klar med fastholdelsesinitiativer. Og hvis medarbejderne bruger hinanden i selvlærende teams. Vi samarbejder og forankrer indsatser i jeres organisation.


Kontakt os for at høre mere