Få luget ud i nogle klassiske sprogfejl

Få luget ud i nogle klassiske sprogfejl

Skal jer og jeres skrives med stort eller småt? Og hvad med ejefaldets apostrof – skal der apostrof i Jensen’s Bøfhus eller ej? Og ligger hønen æg, der hvor den lægger? Eller lægger hønen æg, der hvor den ligger?

Jer og jeres – med stort eller småt?

At skrive jer og jeres med stort er en klassisk fejl. Det ser måske mere høfligt ud og ligner IDemDeres og De. Derfor virker formen også umiddelbart mere logisk. Men jer og jeres skrives ikke med stort, og det har ifølge Dansk Sprognævn været officiel retskrivning, siden den første retskrivningsordbog udkom i 1872. Til gengæld skrives De, Dem og Deres med stort, når man bruger ordene som tiltale. Det har ifølge sprognævnet ikke noget at gøre med høflighed, men er simpelthen et spørgsmål om at kunne skelne fra de, dem og deres med småt, der har en anden betydning.

Brug for mere hjælp? Læs mere om vores kurser i retorik eller kontakt os i boxen ude til højre →

Jensen’s Bøfhus – hvordan danner man egentlig ejefald?

Mange har problemer med de helt præcise regler for, hvordan man på dansk danner ejefald, dvs. hvordan man angiver, at nogen ejer noget, fx Sørens bil. Som man kan se i tilfældet med Sørens bil, danner man på dansk ejefald ved at sætte et s direkte på et ord, fx Birthes, trampolinens, ministeriets. Men i gadebilledet ser man ofte på skilte, at der bliver dannet ejefald ved at sætte ’s på et ord, altså med apostrof foran s’et.  Selv en stor kæde som ”Jensen’s Bøfhus” har problemer med apostrofen. Det korrekte er at skrive ”Jensens Bøfhus”. Tendensen til at sætte ’s på ord for at lave ejefald i stedet for at sætte s direkte på ordet kommer sandsynligvis fra engelsk, hvor man bruger ’s, når man danner ejefald. Men den går altså ikke på dansk.

Man må kun bruge apostrofen til at danne ejefald på dansk i to tilfælde: når et ord eller et navn i forvejen ender på s, hvor man sætter en apostrof efter s’et, fx Lars’. Eller når man har med forkortelser at gøre, hvor man sætter ’s på forkortelsen for at danne ejefald, fx EU’s eller FN’s.

Ligger eller lægger?

Man kan nemt gå galt i byen med de to udsagnsord ligge og lægge, som mange kan komme til at bytte om på. Den type fejl er meget forstyrrende for mange og kan med sikkerhed fjerne fokus fra dit budskab. De to udsagnsord har vidt forskellige funktioner. Hvis man skal være lidt nørdet, kan man sige, at lægge er transitivt, mens ligge er intransitivt. Det betyder, at lægge på en eller anden måde kræver et objekt, et genstandsled; man lægger noget. Ligge kan derimod ikke tage genstandsled, så man kan altså ikke ligge tallerknerne på plads, ligesom man ikke kan lægge og soveLigge og lægge volder også problemer i datid, hvor nogle kan finde på at sige ”jeg har lagt i sengen og sovet”. Her er det datiden af lægge, der har sneget sig ind, og den kan altså ikke bruges, når man ikke har lagt noget.

Er man i tvivl, kan man bytte ligge eller lægge ud med sidde eller sætte. Her kan det være nemmere at høre forskel.

Brug for mere hjælp? Læs mere om vores kurser i retorik eller kontakt os i boxen ude til højre →



Kontakt os
close slider

Kontakt os