Kurser og workshops

Vi har kørt hundredevis af skræddersyede kurser. Herunder kan du læse et par eksempler til din inspiration. Vi elsker at tilpasse indholdet til jeres behov, så kontakt os og lav os tale om, hvordan vi bedst sammensætter jeres kursus.
Velux har mange specialister, der skal pitche og overbevise. Både internt til beslutningstager og eksternt til potentielle kunder og samarbejdspartnere. Vi har opbygget et blended learning-kursus, der starter med et webinar til at starte læringen, briefe deltagerne og introducere den første arbejdsmodel.
Herefter afklarer alle deltagere læringspunkter i makkersamtaler og endelig kommer de på to dages kursus med et par dage imellem, så de kan arbejde med en konkret præsentation mellem undervisningsdagene. Endelig har de adgang til at stille spørgsmål til deres undervisere i 14 dage efter kurset, når de sidder med andre præsentationer, de har konkrete spørgsmål til.
Kunne du tænke dig, at I blev bedre til at holde præsentationer? Kontakt os og lad os sammen bygge et kursus til jeres behov.
Miljøstyrelsen ville gerne have bedre kontormøder. Mere motiverende, klarere udbytte, tydelige formål med punkterne og møder, der skabte sammenhold mellem medarbejderne.
Vi byggede et kursusforløb i mødeledelse, der gjorde dem bedre til at planlægge og afholde interne møder med en klar dagsorden, et tydeligt formål, hvor alle ved, hvorfor de deltager, og hvad det er, de sammen skal opnå.
Samtidig delte vi vores skabeloner og flowmodeller for mødeplanlægning, der gør det nemt og hurtigt at planlægge møder – samt at følge op på dem.
Kunne det være relevant for jer med bedre møder i dit team? Kontakt os og lad os gøre noget ved det sammen.
Novozymes gør med deres indsatser og produkter en stor forskel i mange husholdninger. Og de historier skal ud og leve. Både internt, hvor de kan skabe stolthed, purpose og identitet; og eksternt, hvor de skaber troværdighed og virksomhedskendskab.
Vi har bygget et workshopformat, hvor deltagerne arbejder med storytelling på tre niveauer: Strategisk – hvilke historier lever i en organisation og hvordan skaber man historier, der vinder over andre (måske negative) historier? Strukturelt – hvad skal gode historier indeholde og hvordan opbygges flowet. Ordene – hvordan får man givet sin storytelling kød og blod, når mange forskellige folk skal kunne fortælle den – og mange forskellige modtage den.
Kunne I blive bedre til at kommunikere succeshistorierne både internt og eksternt? Sejrene? De svære valg? Kontakt os og lad os samme få bygget et forløb, der får jeres historier til at leve i organisationen.
Beskæftigelsesministeriet vil gerne styrke deres embedsmænds evne til at skrive nøjagtige indstillinger og notater, der hurtigt giver sagsoverblik og gør det let at træffe beslutninger.
Vi kører fast et kursus, der slår på to dele: At et klart formål, en klar modtager og en klar struktur giver bedre tekster, der overbeviser bedre og er hurtigere at skrive. Samt at man med indsigt i en god skriveproces kan spare arbejdstid, få bedre feedback fra sin chef og få tekster, der bedre passer ind i den politiske kontekst, teksten skal bruges i. Og medarbejderne arbejder naturligvis meget egne tekster undervejs, så de samtidig løser en arbejdsopgave.
Kontakt os så vi sammen kan bygge et læringsforløb, der giver bedre beslutningsoplæg og dermed bedre beslutninger.
DTU (Danmarks Tekniske Universitet) har mange ledere – både danske og udenlandske – som skal kommunikere både strategi, ledelsesmæssige beslutninger, forskningsprioriteter og almindelig ledelsesmæssige budskaber. Vi har udviklet en del af deres ledelsesprogram, hvor vi træner lederne i de ovenstående problemstillinger. Forløbet kører både på dansk og engelsk. Vores kursus udgør en integreret del af deres større forløb, der også rummer andre ledelsesdiscipliner end kommunikation.
Lederne får dermed et kursus, der er samtænkt med organisationens anden lederudvikling og som styrker lederne – samtidig med at den tætte kobling gør det nemt for HR-partnerne at følge op på de nye redskaber, vi har givet lederne.
Skal din ledergruppe også stå stærkere i sin ledelse og kommunikation? Kontakt os og lad os sammen styrke jer.
Vi har holdt hundredvis af kurser og designet massevis af læringsforløb for både danske og internationale organisationer. Vi bruger forskningsbaserede redskaber, får lavet masser af øvelser og bruger masser af eksempler. Så skal I bruge et skræddersyet kursus i kommunikation, så giv endelig lyd. Vi har f.eks. skræddersyet forløb der:
  • Gav et ministerium bedre kommunikationsplaner for lovforslag
  • Gav en af Danmarks største banker et leder- og kommunikationsprogram, der bidrog til at styrke deres markedsandel på få år
  • Gav en styrelse bedre beslutningsmøder omkring borgerafgørelser
  • Gav en international IT-virksomhed bedre kundemøder
  • Gav en international IT-virksomhed bedre redskaber til at håndtere projekter, der var ved at køre af sporet
  • Gav en global medico-virksomhed bedre gennemslagskraft, når den fortalte om sine produkter til læger og beslutningstagere
  • Klædte interne stakeholdere i en global virksomhed på til bedre at formidle til organisationen
Kontakt os og lad os bygge forløbet, der er brug for i jeres organisation.

Vi skræddersyr

Vi bygger vores forløb til dine og jeres behov. Som en kombination af faglige og forskningsbaserede værktøjer, indsigter i jeres hverdag og praktisk træning i egne cases og opgaver. Ofte samtænkt med andre forløb. Så I både lærer og får løst arbejdsopgaver på en gang.

Vi samarbejder

Kompetenceudvikling kræver forankring. Det virker bedre, hvis lederne bakker op om de nye måde at arbejde på. Hvis HR er klar med fastholdelsesinitiativer. Og hvis medarbejderne bruger hinanden i selvlærende teams. Vi samarbejder og forankrer indsatser i jeres organisation.

Tag kontakt

Lad os tage en snak eller udfyld kontaktformularen
Du kan kontakte os online ved at bruge formularen nedenfor. Vi kontakter dig hurtigst muligt – og ser frem til at drøfte, hvordan vi kan forbedre din kommunikation, retorik og ledelse.