10 klassiske sprogfejl – hvor mange spotter du?

10 klassiske sprogfejl – hvor mange spotter du?

Nogle korser sig over at lave dem, andre korser sig over at læse dem – vi sætter en dyd i at udrydde dem: sprogfejlene.

Der er de fejl, som man typisk kun begår én gang. Som for eksempel at bytte rundt på kaffebønder og kaffebønner eller skrive sensor i stedet for censor. Og så er der de sprogfejl, som mange bliver ved med at skrive om og om igen.

Fælles for alle sprogfejlene gælder, at de skaber støj på kommunikationen – og selvom de kan være underholdende og give anledning til både pjank og pjat, så kan de altså også afspore en hel tekst eller debat. Vi har samlet 10 af de typiske sprogfejl – og giver dig hjælp til både at spotte og rette dem.

1) Hvem syntes i det hele taget, at den slags er vigtigt?

Brugen af synes og syntes volder mange mennesker problemer. Og selvom der blot er tale om et t fra eller til, så har det stor betydning for indholdet. Synes er nemlig noget, man stadig mener, mens syntes er noget, man har ment – og som man ikke nødvendigvis mener længere. I daglig tale hører man ikke forskellen, men sender du en sms til din kæreste med teksten, ”Jeg syntes rigtig godt om dig”, så vil du nok opdage, at han eller hun vil kræve en forklaring – eller sende dig på stavekursus.

Brug for mere hjælp? Læs mere om vores kurser i retorik eller kontakt os i boxen ude til højre →

2) Hvem ligger mærke til de små fejl?

Hvis du ikke lagde mærke til, at der stod ligger og ikke lægger i overskriften, kan du trøste dig med, at du langtfra er den eneste. Forvekslingen mellem ligge og lægge er nemlig en klassiker, når det gælder danskernes sprogfejl. En god huskeregel er at skifte ligge/lægge ud med sidde/sætte. Hvis sætningen lyder korrekt med sidde, skal du bruge ligge, og lyder den korrekt med sætte, skal du bruge lægge. Du lægger altså ikke syg i sengen; du ligger i din seng – eller sidder – afhængig af, hvor sprogsyg du er.

3) I dag eller idag?

Denne fejl sniger sig typisk ind i mails, sms’er og statusopdateringer. Den korrekte måde at skrive det på er i dag – uanset hvad flertallet siger. Og indrømmet: I en hurtig vending lyder det, som om i dag staves ud i ét, men hav aldrig mere travlt, end at du kan nå at skille dem ad.

4. Kan man også skrive osse?

Denne sprogfejl ses måske oftest i teenageres sms-beskeder, men den befinder sig OGSÅ oftere og oftere i flere voksnes kommunikation. Det udtales oftest som osse, men den korrekte stavemåde er også.

5. Det er svært og høre, om der skal bruges og eller at.

Lagde du fx mærke til, at det første og i overskriften skulle være at? Ofte kan det være næsten umuligt at høre, hvilket af de to ord der bruges, når snakken går. En nem huskeregel er at indsætte de engelske ord and eller to i stedet for og eller at. Hvis det lyder rigtigt med to, skal du bruge at, og lyder det rigtigt med and, skal du bruge og.
It’s difficult to tell…
It’s difficult and tell…

Brug for mere hjælp? Læs mere om vores kurser i retorik eller kontakt os i boxen ude til højre →

6. Yndlingespiller eller ynglingsmad

Det kan være svært at høre forskel, men på skrift er der stor forskel på, om du kalder din kollega for yndling eller ynglingYngling er nemlig betegnelsen for en ung person, mens yndling er noget, du er særligt glad for.

7. Er der nogen, der har nogle gode råd?

Har du svært ved at kende forskel på nogle og nogen, så er du helt sikkert ikke den eneste, der kunne bruge et par gode råd. Og det er nemlig lige præcis, hvad det betyder. Nogle bruges i betydningen et par, en del eller enkelte. Hvorimod nogen betyder en eller andennogen overhovedet eller nogen som helst. Du tjekker altså ved at indsætte hhv. et par stykker eller nogen som helst i din sætning. Kan du det – uden at betydningen bliver en helt anden – har du fat i det rigtige ord. Fx er der nogen (som helst), der har nogle (et par) gode råd?

8. Det er vigtigt at skrive korrekt, fordi at –

Nogle gange må man lade regler være regler og gøre det, der virker. Det er tilfældet med fordi efterfulgt af at. Det er nemlig slet ikke forkert at bruge denne ordforbindelse, men da mange har aversioner mod den, er det nemmest helt at holde sig fra den. Også selvom du har Dansk Sprognævn på din side.

9. Kikke eller kigge?

Er du én af dem, der altid har stavet kigge med g, kan det gøre helt ondt indeni, hvis der pludselig står kikke med k. Men det er altså helt ok. Begge stavemåder er nemlig korrekte og betyder præcis det samme. Vil du undgå, at læseren kigger mærkeligt på dig, skal du skrive det med g – det er nemlig det mest udbredte.

10. eller ti?

En gammel tommelfingerregel siger, at tallene fra 1-10 skrives med bogstaver, mens tallene over 10 skrives med tal. Men det er netop en tommelfingerregel og ikke en officiel regel. Så selvom den virker langt hen ad vejen, er det snarere et spørgsmål om æstetik. Bruger du tal både under og over ti/10 i samme afsnit, er det pænest udelukkende at skrive med tal. Fx Det bliver mellem 8 og 15 grader. Det samme gælder, hvis det handler om penge, eller når du bruger tegn efter tallet. Fx Det koster 4 kroner, eller Stigningen udgør 2 %.

Brug for mere hjælp? Læs mere om vores kurser i retorik eller kontakt os i boxen ude til højre →



Kontakt os
close slider

Kontakt os